Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Westermark: Benjamin Kidd og hans meninger om den sociale udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359
Slaveriets ophør er et af historiens uklareste problemer. Det gik
for sig liclt efter lidt, paa en tid, som vi ikke med nøiagtighed
kjender og som resultatet af aarsager, der ikke saa let kan
bestemmes. Man ved, at de store folkesygdomme, som herjede i Europa
mod slutningen af middelalderen betydelige decimerede slavernes
antal, mens tilgangen paa nye slaver mindskedes derigjennem,
at den gamle skik at gjøre krigsfanger til slaver ophørte omkring
det 13de aarhundrede. Man ved ogsaa, at de frie stæder var
slaveriets modstandere og gav asyl til bortrømte slaver. En særlig
vigtig aarsag til slaveriets ophør synes at have været slaveeierens
egen interesse, som drev ham til at binde sine agerbrugende slaver
ved den jord, de dyrkede, og give dem en andel i arbeidsfortjenesten,
— en interesse, som forøgedes samtidig meel de dyrkede markers
tilvekst. Slaverne blev saaledes livegne, slaveriet afløstes af
bundetheden til jorden, som allerede fandtes i romerriget ved siden af det
egentlige slaveri, og som først i den anden halvdel af dette
aarhundrede ophørte at eksistere i clet kristne Europa. Om denne
modificerede fonn af ufrihed har mr. Kidd ikke et orel at sige, men
udbreder sig til gjengjeld i det vide og brede om det kristelige
lighedsideal, som vandt en saa storartet seier gjennem slaveriets
afskaffelse. Det er ingenlunde min mening at ville benegte den
betydning, som menneskenes altruistiske drifter har havt i udviklingen
til større ligestillethed mellem individerne, jeg er tvertimod
overbevist om, at denne betydning har været umaadelig, og lige saa
lidet benegter jeg den styrkende indflydelse, som den kristne
religion har havt paa de altruistiske drifter. Men jeg protesterer mod
mr. Kidds uhistoriske og helt igjennem dogmatiske forsøg paa af
den kristne troeslære som eneste aarsag at udlede alle de
humanitets- og lighedsbestræbelser, som kan spores inden den vesterlandske
civilisation. Ved han da ikke, at den tidsalder, som var den „
fornuftigste" og religiøseste af alle, oplysningstidsalcleren, uudslettelig
har indridset sit navn i menneskeligheds-idealets historie, og at de
samme seierherrer, som skrev liberté, égaJité, fratemité paa sine
faner, ogsaa proklamerede „fornuftens religion" ? Det er i sandhed
betegnende for mr. Kiclds maade at skrive historie paa, at i den
oversigt, han giver over den vesterlandske civilisation lige fra dens
begyndelse, oplysningstiden helt og holdent ties ihjel og renaissancen
saavidt nævnes ved navn. Og for at naa sit maal betænker ikke
forfatteren sig paa at gravlægge alt, „hvad græsk og romersk aand
har naaet og skabt," ubekymret af saadanne kjendsgjerninger som
romerrettens endnu eksisterende indflydelse, antikens inelflydelse paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
