Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Marriot: Dyrelidelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371
ringes i antal fra aar til aar. Ogsaa vildtet tager af, især i Frankrig,
fordi menneskenes mordlyst ingen grænser kjender. Jeg Iaar aldrig
kunnet anse dyremordet andet end som en sørgelig nødvendighed, og jeg
har derfor ligesaalidet at indvende mod den professionelle jæger som mod
slagteren, hvem man, ligesom jægeren, maa være taknemmelig, fordi
lian paatager sig det tunge arbeide at dræbe, da vi nu engang er anvist,
delvis ialfald, at ernære os af dyrekjød. Den professionelle jæger
af-gjør jo ogsaa sagen hurtig og behændig. Han træffer dyret paa
afstand og strækker det til jorden med sikkert skud. Døden er hurtig
og saa smertefri, som døden idetheletaget kan være; og den kommer
uventet uden foregaaende dødsangst og pinsler. Men ganske anderledes
forholder sagen sig, naar talen er om jagt for fornøielse. Da blir
byttet bisag, da gjælder det først og sidst fornøielsen ved jagingen, ved
forfølgelsen, ved mordet . . Driv og klapjagt er grusomheder, som
skulde synes ubegribelige, hvis ikke menneskehedens historie var fyldt
af saadanne ubegribeligheder. En slegt, som har kjendt og udstaaet
torturen og opfundet hekseprocesserne, er istand til alt.
Noget ualmindelig henrivende er den optømme, som nu er kommen
i mode ved luksusheste. Ikke nok meel, at man piner hestene med
skylapperne, som for længe siden er erkjendt at være meningsløse, og
som bare gjør hestene endnu mere sky, fordi de hverken kan se
til høire eller venstre og derfor skræmmes af enhver lyd; nei, man
maatte desuden opfinde den forfærdelige opstrammertøile. De gode
ekvipageeiere skulde bare engang forsøge det i fem minutter, hvorledes
det føles, naar man tvinges til at holde hovedet i en saadan unaturlig
stilling. Hestens hoved blir ved denne tøile skruet stivt i høiden, halsen
forandrer sin form og af den slanke, bøielige hestehals, som stadig
torlanger bevægelse, blir der en kort, tyk hjortehals. Og det skal være
skjønt? Hesten hindres og indsnevres i sit aandedræt, og den
paa-tvungne, unaturlige hovedstilling er den utaalelig. Optømmen ødelægger
efterhaanden langsomt enhver hest; og hesten gjør ogsaa oprør imod
den, den viser sin lidelse ved, at den skummer og bider og blir
urolig. Da kalder man den fyrig, og gjør den for meget af det, tager
kusken simpelthen til pisken. Dyret maa overhovedet ingen feil og
ingen luner have: dens lydighed, dens arbeidsiver, dens taalmodighed maa
aldrig gaa sig træt. Man kræver af dyret, hvad intet menneske endnu
har magtet; og det vilde være godt, hvis menneskene kun
tilnærmelsesvis vilde være saa streng mod sig selv, som de er mod sine dyr.
Men ligeoverfor sig selv har de en ubegrænset overbærenhed.
Menneskenes forhold til dyret er ikke paa nogen maade ordnet.
Det hænger i luften, og det er og blir overladt til enhver enkelts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
