Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Karl Federn: Jane Welsh Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
381
brud. At bo sammen med hendes moder, som hun ønskede, vilde h arr
absolut ikke vide noget af, — og det havde han ret i, ti hun kunde
ikke leve en halv dag sammen med sin moder, skjønt de var inderlig
glad i hverandre. Saa vilde han, de skulde drage til Haddington, som
moderen forlod, og hvor alle slegtninge og venner var forfærdede over
dette vanvittige egteskab med en fattig huslærer; han vilde selv sørge
for at „kaste denne dyreart paa porten"; — kortsagt, udsigterne var
saa trøstesløse og Carlyle selv i sine forslag, uden at ane det, saa
hensynsløs, at hun ofte i sin fortvilelse satte sig ned og græd sine
modige taarer. De leiede tilslut i Edinburgh et hus, som hendes
moder udstyrede. Carlyle eiede ’200 pund, som han havde sparet
sammen, og levede forøvrigt i det haab at tjene penge ved sine skrifter.
Det var clet hele. Hans brud blev lysere og gladere, hun var meget
stolt af ham. og skrev trodsige breve til sine slegtninge; hun var i
det hele en klar og sikker aand, som ikke kunde lade sig vildlede af
alle sine hidtidige uheld. Ligeoverfor sin mand og hans arbeider havde
hun stadig enten den strengeste dadel eller den høieste ros. Endnu
paa sine gamle dage skrev han til hende: „Det vilde være en lyst,
om alle kunde læse slig som du."
Begge to havde en frygtelig angst for bryllupsfesten og
opbruddet. De feirede det ogsaa i al stilhed: foruden hendes familje og
hans broder var ingen tilstede. Det holdtes den 10de oktober 1826..
Han var en og tredive, og hun var fem og tyve aar gammel, og de
var et stateligt par. Mange aar efter skal Jane Carlyle engang have
ytret til en ung veninde: „Jeg har taget min mand af ærgjerrighed,
og jeg har ikke været lykkelig." Men vi ved, hvor mangfoldige og
ubestemmelige de momenter er, hvoraf en dyb tilbøielighed mellem to
mennesker vokser frem. Jane Carlyle kan have sagt disse ord i et
af de mange bitre øieblikke i sit senere liv; og ærgjerrighed var
utvilsomt et af de momenter, der skabte hendes kjærlighed til Carlyle;
men kun af ærgjerrighed tog hun ham ikke. Et par lykkelige
maaneder var nu for det første ogsaa bestemt dette egtepar, og var deres
forlovelsesbreve end kjølige og alvorlige, saa var brevene fra deres
første egteskabsaar egte kjærlighedsbreve. Og en dyb kjærlighed har
ogsaa trods alt forenet dem lige til det sidste. Naar de alligevel ikke
var lykkelige, saa kom det af mangt og meget, som altid bærer skylden
i lignende tilfælde, egenskaber hos dem begge, som gjorde samlivet
vanskeligt, misforstaaelser, som et aldrig udtalt ord kunde have hævet, og
uheldige ydre omstændigheder. Det er jo idetheletaget saa sjelden, at
en høi og skarpt udviklet individualitet finder et menneske, med hvem
han kan leve „lykkelig" sammen. Mange har sagt, at Jane burde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
