Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Karl Federn: Jane Welsh Carlyle - Hjalmar Christensen: Gunnar Heiberg: „Folkeraadet“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
af en sjøkaptein omfavnede og kyssede hende, da hun kom frisk
tilhage til London; alle, som kjendte hende, var henrykte og begeistret
over hende.
Der skulde endnu kun undes hende et aars høstglæde. I oktober
1865 blev Carlyle valgt til lord rektor ved Edinburgh universitet.
Han modtog det af kjærlighed til hende. Ti i Skotland var han
mindst bleven anerkjendt, i Skotland havde alle dadlet mesalliancen,
og i Skotland vilde hans triumf ogsaa være hendes triumf. Den lykke,
hans rektoratstale gjorde, fyldte hende da ogsaa med clen heftigste
glæde; hun spiste sammen med Dickens, Forster og Tyndall, man drak
paa Carlyles vel, og hun var salig. Men Carlyle drog til sin søster i
Scotsbrig for at hvile ud, og da han skulde reise hjem, forstuvede han
sin fod. — Den 21de april kjørte hun en tur, hendes lille hund løb
ved siden af, og en vogn kjørte over dens fod; trods sin halve
lamhed sprang hun ud af vognen, greb hunden, gik ind i vognen igjen
lænede sig tilbage og talte aldrig mere. Kusken kjørte videre en
stund, og da hun slet ikke rørte sig, saa han sig om, raabte paa folk
— — — hun var død. Hun blev begravet ved siden af sin fader.
Carlyle satte hende følgende indskrift:
„Her hviler nu ligeledes
Jane Welsh Carlyle,
gift med Thomas Carlyle, Chelsea, London.
Hun var født i Haddington den 14de iuli 1801 som eneste datter af Jolm
Welsh og Grace Welsh fra Capegill i Dumfriessliire, lians hustru. I sit
straale-fulde liv havde hun mere kummer, end sædvanlig er, men ogsaa en blid
ubøie-lighed, en klarhed i sin dom og en ædel troskab og oprigtighed i sit hjerte,
som er sjelden. I firti aar var liun sin mands trofaste og altid elskende
hjæl-perske og hjalp ham utrættelig i ord og daad, som ingen anden kunde, i alt
værdigt, som han nogensinde har ydet eller forsøgt. Hun døde i London den
21de april 1866, pludselig frarevet ham, og meel hende blev hans livs lys
ligesom udslukt."
Dr. Karl Federn.
Gunnar Heiberg: „Folkeraadet".
Der har i Heibergs tidligere arbeider været udprægede
momenter til lystspillet. Ikke det lette glade lystspil, saaledes som
vi ofte træffer det i den danske litteratur, et udslag af godt humør,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
