Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - William Morris: Hvorledes jeg blev socialist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
overbevisning, at en forandring i livsførelsen maa have en forbedring
i livsvilkaarene til umiddelbar følge. Jeg er mig bevidst, at mange,
ja de fleste vil finde denne bemerkning vovet; dog tror jeg, at det er
nødvendigt ogsaa at give en teori skikkelse, før man i vor tid bringer
den frem for offentligheden. Ti, sandt at sige, hvis jeg ikke var
socialist, og hvis jeg var interesseret i opretholdelsen af det
priviligerede samfund, saa vilde jeg let kunne fatte det haab i de nuværende
forholde muligens at kunne føre arbeideren bag lyset ved at foreslaa ham
en halv- eller fjerdedels-socialisme, som ikke vilde medføre nogen ulempe
for de priviligerede stænder. Jeg vilde nedladende lude mod
socialismen, klappe den paa ryggen og sige, saaledes som jeg i virkeligheden
har hørt saamangen „hædersmand" sige: „Socialismen, mine venner,
kan ikke bringe eder det, som den lover eder, men det glæder mig,
at I er socialister, fordi alle disse arbeiderbevægelser henvender folkets
opmerksomhed paa arbeiderklassens stilling og vil „forbedre" den. I
vil derved snart opdage, at I maa arbeide med kapitalisterne og ikke
mod dem, forat I skal kunne udvide markederne, med held konkurrere
med andre nationer og forbedre handelen. Skjønt den socialistiske
bevægelse beror paa grundsætninger, som er falske, saa vil 1 dog vecl
dette middel opnaa forhøielse af lønnen, forkortelse af arbeidstiden, en
mere konstant beskjæftigelse, bedre boliger, lys og vand i overflod og
frihed i rigeligt maal. Og da (jeg ved ikke netop naar) vil I blive
lykkelige og tilfredse, og, hvad der er endnu mere, vi med eder."
Dette, siger jeg. vil være visse „arbeids venn er s" argumentation.
Og det arbeidende folks nuværende nød er saa stor, at det er nødt
til at tage, hvad der blir det budt. I de nuværende elendige forholde
er det vanskeligt for folket at faa et tydeligt begreb om, hvad et liv
i frihed og lighed kan byde ham, saa at knapt en del af det tør sætte
sit haab til en fremtid, som det aldrig vil komme til at opleve.
Og naar denne fremtid bestandig rykkes ud paa ubestemt tid,
maa de ubetinget vencle sig til denne halv-socialisme: „Vi forlanger
to pund istedetfor ét, arbeidstid paa otte timer istedetfor ni, ti eller
tolv, og vi vil have anstændige boliger anvist af kommunen." Og det
er jo isandhed skjønne ting. Men vi vil ikke engang tænke paa dem,
det skulde da være, at vi kunde benytte dem for at opnaa alle de
fordele, som vil følge med afskaffelsen af privilegierne og
virkeliggjørelsen af ligheden. Det siger i faa ord, hvad vi ønsker at opnaa.
Men hvori alle disse fordele vil bestaa, det kan vi ikke i det enkelte
klargjøre os, vi ved kun, at det skal betyde et enkelt liv i selvagtelse
for os alle. Vi er socialister og tror paa socialismen. Og den dag
skal komme, da vi kan vurdere, hvad vi har vundet, naar vi ser til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
