- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ottende aargang. 1897 /
404

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andreas Aubert: Pompei i juli maanet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

404

pleier jeg saa for anden gang at ta mig en luftning paa
terrassen.

Norden har graalysning. Syden „albau, morgenhvitne. Her
først forstaar jeg dette navn. Himlen lys i lys i det hviteste blonde.
Mild klarhet over land og hav.

Min terrasse ligger høit over haver, som over en skov av
val-nøttrær, granattrær i luerød blomst, oranger, fiken; og her og der
en lund av bredkronet poppel i den vandrike grim cl, — - med utsigt
ut over maismarker, frodiggrønne, overrislet ved engvanding. Længst
ute dukker Capri frem over en strime lysende hav. Og til høire
som ramme om sletten mitt mot Vesuv løfter Monte Sant’Angelo
sin bjergryg op i den klare friske morgen, høit over Castellamare
og Quisisana.

* *

*



Jeg sitter nu paa en skyggefuld veranda borte paa „Sole".
Klokken er 10; den første morgenbris løfter paa det akasie-lette
blaclhang, og febertræets metalskaarne løvverk rasler let. Her er
deiligt at leve og aande.

Her vilde igrunden være vidunderligt at bygge og bo med
rigdom, som kunde gjøre sig klimaet underdanigt. Store luftige rum
med kjøle fra søileganger og vandspring, slik som vi ser det for
hvert skridt borte i den gamle by. Skyggetak av pinjer, mulmsorte
haller av stenek, gjennemluftet av sjøbrisen, som ved romernes
oldtidsvillaer rundt Neapels golf.

Derinde ligger Pompei luende av hete og Tantalus-kval. For
hver halvtime som solen stiger, skjuler husvæggene sine skygger
under sin egen grundmur. I hver gate over den hjulslitte
lavabrolægning brøncler. Men ikke vand av en eneste. I hver peristyl
vandspring, men ikke lyd av et plask. Langs alle fortaag
skjænke-stuer, men ikke vin i et kar. Og tennernes lokkende marmorbad
overalt gapende tomme.

Bare paa et eneste punkt i Pompei har vi støtt paa
strømmende vand, under „Zeus Meilichios’s" tempelgrund. Det er en
kanal som Dominico Fontana bygged i aarene 1594—1600 for at
føre vand til Torre Anuniziata fra Sarno’s kildespring. Nogen
indskrifter blev fundet ved denne leilighet, meil ikke Pompei selv,
endda kanalen løper et langt stykke under byen, — temmelig clypt.
Naar vi mindes hvordan renaissancetiden vanskjøtted sine
utgravninger i likegyldighet eller i havesyk rovdrift, kan vi bare glæde os
over, at Pompeis opdagelse først fulgte 150 aar efter at Fon-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:37 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free