Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andreas Aubert: Pompei i juli maanet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
415
sin utstilling av clen kostbare samling, hadde ßotschilcl yderligere
øket clen med over femti nye numre, fundet i samme villa.
En pragtutgave med avbildninger er under arbeide. I G-azette
des Beaux Arts for 1895 og i det tyske arkæologiske instituts
aarbog for 1896, i bibladet, kan man allerede nu se enkelte
gjengivelser. Paa det sidste sted findes ogsaa en avbildning av det
merkelige vinbæger med græske digtere og filosofer fremstillet som
benrangler i en slags Holbeinsk dødningedans, under rosenguirlander,
og med indskriften: Hvem kjender den dag i morgen, derfor la
os leve idag.
Den italienske regjering reiste sak mot de Prisco. Men den
førte ikke til noget, der fandtes ingen lov til at fælde ham.
Har jeg forstaat ret, er cle Prisco nu medlem av det italienske
parlament,. vel sagtens paa grund av sin ferske rigdom.
Det er ingen lang vei fra Pompei ut til Bosco reale, bare et
par kilometer. Derfor hadde vi avtalt et noget senere klokkeslæt
end sædvanlig for at faa litt mindre solstik. Vi hadde sat stævne
ute ved „gravgaten" og Herkulanerporten.
Det første stykke av veien førte gjennem bugnende rikt land,
under valnøttrær og fiken, forbi bonclegaarder, og frit over marker,
langs Fontanas vandledning, som her flyter aapen i dagen som en
dyp bred rencle.
Men veien bøied snart ind mellem vingaardene, i tommehøit
støv, mellem stenmurer stekende i solen som en bakerovn. Baskt
og let som en ungdom gik vor professor i spidsen, og drev paa,
saa svetperlene trængte frem gjennem hans lærretsjakke, mens vi
andre fulgte mer eller mindre pustende efter.
Snart stod vi foran oldtidsvillaen, som laa aapen og
avdæk-ket for os i en vingaard like vecl veien. Vi ser hvor vinpersene
har staat med lange ledninger til at føre vinmosten til oplagsstedet,
over i alle lerkrukkene som staar tæt ved siden av hverandre med
bunden gravet necl i jordgulvet, i alt over otti stykker — lerkar
svære som de vi mindes fra eventyret om „Alibabba og de
førre-tyve røvere". De fleste i ypperlig stand, færdige om saa skulde
være til at ta mosten fra drueklasene runclt i vinjen.
Andreas Aubert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
