Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Viljam Olsvig: Lidt Holberg. (Her lyver han)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
historie behandler hr. Bruun med stor nøiagtighed, netop hvad
hoffets forhold angaar.
Rostgaard er nemlig Bruuns helt. Rostgaard havde en datter,
som blev gift med en Bruun. Verket er derfor skrevet con amore,
næsten som et heroisk epos over den lærde og fromme patriot,
„hvis ord var de første, eier lød fra den danske skueplads, og som
Holberg skyldte saa meget."
Sammenstillingen af de to store mænd er meget lærerig. Hr.
Bruun gjentager et par steder et gammelt orel om Holberg, at han
var feig, forfængelig og gjerrig. Rostgaard derimod var ædel,
hjælpsom og rundhaandet ligeoverfor begavede talenter.
Det er vistnok ikke utilbørligt at sige, at hr. Bruuns Rostgaard
er bleven altfor lidet paaagtet; specielt synes faderen til „den
vilde teori om Holbergs Epistola" at have været ganske ubekjendt
med hr. Bruuns indgaaende behandling af de kjøbenhavnske forhold
i 1725 og deromkring.
I 1725 kom der altsaa en stor katastrofe. Rostgaard, som folk
i Kjøbenhavn troede stod hoffet meget nær som øverste embedsmand
i det danske kancelli, og som den der var gift med en uegte datter
af kong Fredrik den fjerdes egen svigerfar, — den store, mægtige
embedsmand blev styrtet.
Der blev nedsat en hemmelig domstol, som arresterte ham,
forhørte ham og tvang ham til at tilstaa, at han havde taget mod
endel bestikkelser; hvorefter Fredrik den fjerde forviste ham fra
sin hovedstad.
Nu viser imidlertid hr. Bruun, at aarsagen til Rostgaards
opsigtsvækkende fald ingenlunde var cle lumpne 5000 rdl., men clet var
partikampen inden hoffet. Kongen havde i nogle aar havt en ung
kone, selv var han temmelig gammel; det gik daarlig med politiken
baade indenlands og udenlands. Særlig var det pengemangel, som
voldte den gode konge, ja selv dronningen, daglige ærgrelser.
Disse omstændigheder benyttes saa af en politisk klike, som
vil have den store Rostgaard bort. Og kongen gir sig ganske over
til en liden kamarilla, som fra 1725 af skalter temmelig
uindskrænket med enevoldsherskerens magtmidler. Kamarillaens mest
fremskudte mænd er, efter hr. Bruun, en bisp Deichmann og en
Møinichen, der afløser Rostgaard som dansk kansler.
Disse navne spiller ogsaa en rolle i Holbergs levnet. Bruun
har aftrykt en bitter satire, som blev skrevet mod den forhadte
Møinichen, rimeligvis af en fornem mand; han skriver i hvert fald
glattere danske vers end Holberg kunde smide sammen. I denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
