- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ottende aargang. 1897 /
433

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Tannhäuser for 50 aar siden - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

433

elie ihn geliebt tief im Gremüthe,

der jubelnd er das Herz zerstach: —-

ich fleh für ihn, ich flehe flir sein Leben

zur Busse lenk’ er reuevoll den Schritt!

Der Muth des Glaubens sei ihni neu gegeben,

dass auch für ihn einst der Erlöser litt!"

Det lykkes Elisabeth at holde de rasende tilbage, og nu synker
Tannhäuser, der haanende har trodset sine fiender, sønderknust
sammen, beseiret ved den rene kvindes ophøiede kjærlighed.

„Zum Heil den Sündigen zu führen
die Gott-Gesandte nalite mir:
doch, ach, sie frevelnd zu berühren
hob ich den Lästerblick zu ihr.
O du, hoch über diesen Erdengründen
die mir den Engel meines Heils gesandt,
erbarm’ dich mein, eier ach! so tief in Sünden
sckmachvoll des Himmels Mittlerin verkannt!"

Skulde ikke disse allerede uden musik herlige citater være nok
til at stemme et publikum ærbødigt ligeoverfor mesteren, der skabte
dem? Dog almindelige folks tankeløshed og Trække overvurderen
af eget værd og låve misundelse ligeoverfor det store og ædle er
istand til alt. — — — Tannhäuser drager altsaa til Kom for at
opnaa sine synders forladelse.

Høsten har holdt sit indtog i den skjønne dal ved Wartburg.
Elisabeth ligger i inderlig bøn foran et krusifiks. Wolfram
betragter hende i afstand og beundrer kjærlighedens evige magt, som
bringer Elisabeth til at ofre sig for en uværdig synder. Pilgrimmene
drager forbi. Elisabeth reiser sig og betragter nøie i feberangst
det fromme tog. Da hun ikke gjenfinder Tannhäuser iblandt
vandrerne, kaster hun sig paa knæ og hengiver sig i dyb andagt den
hellige guds moder.

„Mach, dass ich rein und engelgleich
eingehe in clein selig Reich" — —

og videre

„Doch, konnt’ ich jeclen Fehl nicht blissen,
so nimm dich gnädig meiner an,
dass ich mit demuthvollen G-rüssen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:17:30 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free