Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Tannhäuser for 50 aar siden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
ser og clet ganske regelmæssige, og i de fleste tilfælde bevæger
de sig i de samme nærforbundne tonarter som hos klassikerne.
Dersom det ikke klang smagløst, kunde man benævne melodierne
„drehorgelreif".*)
Blot en vis nervøs overdrivelse i instrumentationen og mange
selsomme akkordrækker havde med grund kunnet bringe folk til at
studse. Dog var det fremfor alt verkets ideer, der virkede
overraskende paa datidens publikum. Man klappede, hyssede,
fremkaldte Wagner fire gange og var efter den 5 V2 time varende
opførelse formelig opløst af træthed. Overalt dannede sig livligt
stridende grupper, paa teaterpladsen og de tilstødende gader først,
senere i kafeer og restaurationer." — — — — — — — — —
Wagner har udtalt sig meget pessimistisk om p u b 1 i k u m s
standpunkt ligeoverfor „Tannhäuser". Dog neppe med fuld grund.
Vistnok var datidens publikum maaske endnu mindre tilbøielig til
at anstrenge sig meel tænkning end i vore dage tilfældet, men det
stillede sig dog temmelig velvilligt ligeoverfor det nye verk. Men
ulykken er, at publikum altid mangler selvtillid, at man lader sig
imponere af, hvad der staar i avisen, uagtet det dog er temmelig
bekjendt, hvad cle saakaldte kritiker egentlig har at betyde.
Hartmann skriver med rette: „ikke publikum har hindret
Wagner-bevægelsen, men den ved Wagners hele væsen fornærmede og
ophidsede kritik og fagmusikerne. Naar Tannhäuser den 19de oktbr.
1845 ikke ubetinget behagede, saa maa man betragte som
medvirkende, ja antagelig som hovedgrund til dette den allerede, omtalte
forudopstaaede polemik om verket, der havde frembragt
partiretninger, førend selv den første note blev hørt. Vi saa, at selv en
Schroeder Devrient tog del i denne strid. Wagner havde i sin
hensynsløse genialitet forstaaet at skaffe sig lige saa mange fiender
ved sin polemik og sine filosofiske afhandlinger, som venner ved
sin musik." — — — — — — — — —–— — - - — —
I Dresden selv stod kritiken dengang i sin barndom. De
fleste aviser indeholdt blot en kort bemerkning om opførelsen.
„Die Abendzeitung" var det eneste, som leverede en længere kritik.
Bladet finder det „urigtigt og svækkende", at komponisten selv
skriver sin tekst. I musiken „var sandheden ofte opofret for
effektens skyld". „Kold beregning staar i modsætning til kunstens
sande væsen". Kritikeren mener, ,.at verket ingen fremtid har".
Den sidste akt (der i sin helhed er den bedste), findes „forfærde-
*) Ordret oversat: Modne for lirekassen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
