Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Beer: Vivisektion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• • 457
smerter; elet er under enliver omstændighed bemærkelsesværdigt, at
kun hos kvinder fysiologiske foreteelser er forbundne med
smerter; at kun kvinden paalægger sig ubehageligheder, ja kvaler, som
tjener hendes formentlige forskjønnelse, saaledes som at stikke hul
i øret, fodforkrøbling og den, ikke blot for maven og leveren,
men ofte for hele organismen høist skadelige snøring. Ogsaa
kvindens større „disvulnerabilitet" o: hendes evne til let at overvinde
saar og slag — Billroth mente, at kvinderne liavde større
modstandskraft ved maveoperationer end mænd — kan hænge sammen
med den ringere følsomhed for smerter. Lavtstaaende
menneskeracer er mindre ømfindtlige end høit civiliserede, og man
behøver, for at finde forbausende forskjelle, aldeles ikke stige ned til
naturfolk, som de indianske jægere, hvis koldblodighed ligeoverfor smerter
ganske vist beror paa en ringere sensibilitet. Jeg blev ganske
forbauset ved i Algier at se indfødte og franske læger foretage
operationer, som man i Europa ikke vilde vove uden narkose, paa arabere
uden at de rørte sig. Den af alvorlige afrikakjendere for
uundgaaelig anseede pryglestraf taber meget af sin skrækkelighed, naar man
betænker, at det ikke er hvide, som straffes med pidsken, men negere,
hvem man -—- ganske vist feilagtig — tilskriver vor moralske og
fysiske følsomhed. Den reisende, Meyer, som i Kanton overvar en
retslig foranstaltet pryglescene, fortæller, at de dømtes gule hud under
huggene med den kløvede bambus opblæstes til blaarøde striber.
Alligevel skreg ingen af de mishandlede; de klædte paa sig lige efter
pryglene, kløede sig lidt paa det ømme sted og trak sig ud af døren.
Meyer’s dragoman paastod af egen erfaring, at kun de første slag
gjorde ondt, de øvrige følte man neppe. Meyer siger, at han efter
sine ungdoms erfaringer snarere havde formodet det modsatte. Hvem
ved, om ikke den større grad af ømfindtlighed for smerter i
kulturlandene har bidraget til pryglestraffens afskaffelse.
Er der saaledes mellem mennesker indbyrdes en forbausende
forskjel i denne henseende, saa er forskjellen naturligvis endnu meget
større mellem menneske og dyr. Man behøver kun at erindre, hvor
ilde dyr, som kjæmper for sin kjærlighed, tilreder hinanden uden
tilsyneladende at bryde sig synderlig om det. Nansen fortæller,
hvorledes de anskudte isbjørne i raseri bed sig i sine egne klør. Et
slag-med clen flade haand, som kunde foraarsage hjernerystelse hos et lidet
barn, kan af en hund eller en hest føles som et kjærtegn.
Forskjellen blir større og større, jo længere vi stiger ned i dyrerækken;
samtidig vokser vanskeligheden ved at afgjøre, om et væsen lider smerter
og i hvilken grad. Vi kan her kun regne med sandsynligheder; det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
