Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Beer: Vivisektion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
tion føler noget, selv ved de allerdybeste indgreb. Opererede hunde
finder man i gode, fysiologiske instituter for det meste i en udmerket
tilstand, ofte i lykkelig besiddelse af en talrig familje."
Den, som tænker paa de forfærdelige lidelser, som tynger paa
menneskeheden -—■ i hvert sekund dør der et menneske og for det
meste) ikke let — de bitre savn hos de paa hungergrænsen levende og
ofte frysende proletarier, de ondartede krænkelser og skuffelser bare
i det seksuelle liv, den kvælende sum af jammer, som beror paa
sygdom, sindsforstyirelser, smerter, tab af kjære personer, den som
tænker paa de kvaler, der gaar forud for næsten ethvert selvmord, paa
en moderne krigs rædsler, hvor nationens blomst ofres, ham vil det
forekomme ganske besynderligt, at visse mennesker er saa angst for at
udsætte nogle hunde, katte, kaniner og frøer for lidelser. Hvorfor
skal disse dyr, som jo forekommer i overflod, og som vi tilslut dog
maa dræbe, forat de ikke skal fortrænge os, ikke tjene et saa ædelt
formaal, som videnskabens fremme ? Hvorfor skal netop de, som
fodres og pleies af os, ikke ogsaa have sin — isandhed ringe andel
i lidelsen? Om de har en „sjæl" eller ei, om vi selv er dyr—hvad
vel neppe noget forstandigt menneske i vore dage tviler paa — eller
ikke, er her ganske ligegyldigt; naar det gaar an. gjør man ogsaa
forsøg paa mennesker, — ja paa sig selv. Om nytten af vivisektionen
for medicineren, som maa vænne sig til synet af narkose, saar, slag,
blodstansnin’ger og operationer, om dens nødvendighed til opbygningen
af den samlede menneske- og dyre-lægekunst, om dens frugtbarhed for
saa fjerntliggende omraader som landbrug — jeg minder kun om den
moderne bekjæmpelse af markmus ved baciller —, herom vil jeg ikke
udtale mig udførlig. Naturforskeren som saadan staar hinsides godt og
ondt; og ligesom "tigeren eller tuberkelbacillen opæder mennesket, fordi
og naar det er sterkere, saaledes vil naturforskeren, saalænge clet staar
i hans magt, bemægtige sig dyrene for ved forsøg paa dem at
tilfredsstille sit videnskabelige behov. Hvem kan sige, om
naturforskernes smerte over videnskabens tab, dersom vivisektion blev „forbudt",
ikke vilde være større end de opererede dyrs smerte nu er? Kun
uintelligente og udannede mennesker kan paastaa, at medicinens og
fysiologiens fremskridt ikke opveier dyrenes lidelser. Disse værdier
er ikke absolut maalelige. Naturforskeren vil med grund indvende,
at det ringeste fremskridt i videnskaben tilstrækkelig retfærdiggjør
offeret af tusinder af ufølsomme dyr. Op igjen og op igjen fortæller
man den gamle historie om en læge, som „rolig sætter sig tilbords",
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
