Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Munthe: Kunstværdier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
Der er et udtryk om kunst, som heder „monumental", og naar
vi taler om monumental kunst, saa mener vi dermed ikke netop
den kunst, som er udført i holdbart material, eller som gaar bent
ud paa at trodse tidens tand, men det bruges ogsaa billedlig om
den kunst, som gjennem sit indhold, gjennem ydre eller indre
egenskaber har evnen til aandelig talt at „holde sig", til at leve videre,
fordi menneskeheden i den finder en blivende værdi.
Dette er den virkelige kunst.
Men at se klart sin egen tid er en sjelden gave, og
ligeoverfor samtidens kunst blir det farligt nok at tale om monumentalt i
denne forstand, da vore egne forudsætninger staar os iveien.
Kunsthistorien kan selv lære os dette, ti den er jo heller ikke én
uhildet dom, men misvisninger, som tiden korrigerer. Fordi at baade
kunsten selv og vort judicium skylder samtiden saameget, er de
begge tilbøielige til at overvurdere sin egen tids synsmaader.
Nu kan det baade være nyttigt og interessant at klargjøre sig sin
personlige opfatning, men det er faren ved at tillægge denne et
objektivt værd, jeg her vil pege paa. Helst naar vi taler om
kunstens levedygtighed, vil vor forstaaelse altid staa tilbage for
historiens.
Der har været tider, da det monumentale har været det ydre
løsen i kunst (tider hvori ogsaa holdbarhed dikterte dens former
og farver). Atter andre tider, da kunsten ligesom levede mere for
dagen og fuldt bevidst var ligegyldigere med sin fremtid; men aldrig
har der eksisteret den kunstner, som ikke har følt
selvopholdelsesdrift paa sit arbeides vegne og ønsket det kjæreste af det et langt
liv. Der er ogsaa i vor tid saamange arbeider uden point, at man
vel kunde tvile, men der findes ikke og har aldrig været en værdi
nøiere knyttet ti) kunst end det blivende værd; og den er ikke
kunstner, som ikke sigter paa dette. Ja, ikke blot ønsker, men
netop tilsigter det. Der gives vel indskydelser og gjerne resultater,
som en kunstner kan faa til givendes, men naar der tales om, at
begavelserne kommer sovende til Itacien, naar den ubevidste
fremgangsmaade fremholdes som noget genierne eget, saa har j e g aldrig
læst mig dette til, men tvertimod af al god kunst faaet det mest
bevidste indtryk. Og jeg undtager ikke det naive herfra. Det er
intet unaturligt i, at bevidsthed og naivitet gaar haand i haand;
ti vistnok kan bevidstheden knægte eller dræbe barnsligheden hos
mange, men hos andre dør den aldrig. Den vandrer med dem
hele livet og kommer paa første vink.
Min opfatning gaar endnu længere paa dette punkt. Gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
