Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ad. van Bever: Brev fra Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
„Hvorfra kommer du ?
— Fra et fjernt land. Jeg er født i et sort hus, der dukker op
midt paa en graa slette, omkring hvilken der blinkede en lyskreds . . .
Min fader og min moder var blinde, ligesom alle indbyggerne i dette
fjerne land; kun nogle børn kunde se; men opdagede man det, ståk
man øinene ud paa dem — for at gjøre alle lige. Jeg havde en
broder, — man ståk øinene ud paa ham; jeg havde en søster, man
ståk øinene ud paa hende.
Under operationen, der udførtes af en hjertensgod prest, der var
elsket af alle og især af Herren, sagde min moder: „Det er kun et
øiebliks lidelse, kjære børn; jeg har ogsaa gjennemgaaet det i eders
alder, og jeg døde ikke af det." Naa, naa, ikke vær bange!" Hun
lovede os syltetøi og sukker og appelsinkager.
Min fader, der var født blind, talte længere. Han sagde med
grusom kjærlighed: „Naa unger, har I ingen følelse for det passende?
Saa I vil skille Eder ud? Saa T vil være anderledes end andre?
Skjon-ner I ikke, at I bare vil blive latterlige eller med andre ord faa
fornemmelser — og siden følelser og idéer, — som er ukjendte og
derfor foragtede af andre mennesker? Betænker Eder vel! Dersom I
beholder Eders øine, denne urene kilde til forfængelige tanker
og farlige lyster, vil man puffe Eder fra sig med foragt, man
vil trampe paa Eder og sparke Eder; man vil oprøres mod Eder
og trække Eder efter haarene, og man vil danse sarabande
omkring Eder som om et underligt dyr. Aa ■— det et deiligt liv, I
forbereder Eder!" — —
— Men de negter jo slet ikke at lade øinene stikke ud paa sig!
— afbrød min moder. Gjør I vel, kjære børn?
— De negter ikke? Nei det haaber jeg ogsaa, men jeg vil lade
dem vide, hvad de vil vinde ved at miste denne, den foragteligste af
alle sanser — og hvad de vilde tabe ved at beholde den. Mine børn,
jeg kan, med min dobbelte autoritet som fader og som blind, opregne
for Eder de glæder, som vil blive Eders lod, naar I berøves synet:
den første glæde er en inderlig glæde, en dyb tilfredsstillelse ved at
have overvundet Eders lyst, ved at have gjort Eders pligt; dernæst vil I
fole en stolthedens glæde, — men en tilladt stolthed — glæden ved
at være lig alle Eders smaa kamerater, glæden ved at leve blandt
ligemænd; denne glæde vil følge Eder hele Eders liv; endelig vil I,
naar I har mistet synet, have erobret den fred, som fødes af mangel
paa nysgjerriglied; efter stilfærdige lege, efter rolige studier, fredelig
kjærlighed, efter gode maaltider og en uforstyrret fordøielse vil I
kunne sove ind i den sikre bevidsthed aldrig at have veget fra den
rette vei, aldrig at have plukket en blomst, aldrig at have seet paa
himmelen, hverken om natten, naar den — efter hvad man siger —
pryder sig med serafernes sørgmodige blik, — eller om dagen, naar
solen, denne blodets og safternes afskyelige herre opheder
instinkternes urenhed — —–
Min moder afbrød ham atter engang:
— Hvorledes kan du vente, min ven, at børn skal forstaa saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
