Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Hvem skal blive professor i nordisk litteratur?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvem skal blive professor i nordisk litteratur?
Da Villemain i 1827 begyndte sine forelæsninger over fransk
litteratur i Paris, var det en begivenhed i verdensstaden; tilhørerne
kom længe iforveien for at sikre sig plads, Sorbonnens største sal,
som rummer 2000 mennesker, var fyldt til trængsel, man saa der
graaskjæggede gamlinger ved siden af unge studenter, og alle hang
de ved talerens læber, naar han opvakte de gamle digtere fra de
døde; avisernes spalter var optaget af lange referater af
forelæsningerne, og efter dem samledes studenterne paa kafeerne til
diskussion, — og de sprudede af den ild, deres lærer havde tændt i
deres sjæle.
Det er meget sjelden, at en lærer fra en akademisk talerstol
evner i den grad at samle og tænde; men vi har dog ogsaa her i
norden en mand, som ved sin akademiske debut vakte forholdsvis
lige stor opsigt, og hvis senere indflydelse har været af en ganske
anden dyb og varig art end den franske retors: Georg Brandes.
— I ét semester benyttede dr. Brandes det samme auditorium som
Julius Lange i timen efter ham; nu pleiede Lange i regelen at
have mange tilhørere, dog ikke overfyldt; men i dette semester
valder bogstavelig talt trængsel om hans talerstol: halvparten af hans.
tilhørere var folk, som udelukkende sad der for at sikre sig plads
til Brandes, som kom bagefter. Der er faa dannede mænd i
norden, som ikke har modtaget lys af den fakkel, Georg Brandes i
1872 fra Kjøbenhavns universitet udslyngede i Skandinaviens
aandsliv, det var de impulsrigeste ord, som har været sagt blandt os i
den sidste menneskealder.
Men det officielle Danmark kjendte ikke sin besøgelsestid;
det frygtede og undflyede himmelens ild og satte istedet paa sit
Samtiden. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
