Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Napoleon — epileptiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
rekorden paa dette omraade ved den lære, at genialitet kun er at betragte
som en sygdom eller degeneration. Hr. Max Nordau, der har den
evne at låve sine bøger saaledes, at der opstaar megen larm omkring
dem, ialfald for en tid, gjorde ved sin for nogle aar siden udkomne bog
Entartung denne splinternye lære verdenskjendt. Men egentlig
tilhører vel teorien den bekjendte italienske forbryderpsykolog Lom br o s o,
der bent ud synes at mene, at geni overhovedet intet andet er end
epilepsi. For at bevise denne merkelige paastand undersøger han
tid efter anden de enkelte genier og offentliggjør monografier om dem
omkring i de europæiske tidsskrifter. Det er i denne forbindelse og
som led i en lang bevisførelse, at man maa læse den artikel om
Napoleons epilepsi, han har offentliggjort i et af de sidste hefter af
Deutsche Revue, og som vi her leverer et kort uddrag af, mere
for kuriositetens skyld, end fordi vi liar nogen tro paa hans
underlige lære.
Efter Lombrosos mening er Napoleon et af de mest slaaende
beviser paa læren; han er paa engang et stort geni, en stor forbryder
og epileptiker. For at bevise det sidste anfører han, at hans fader
var drukkenbolt, og hans søstre blottet for enhver moralitet. Saa
kommer en detaljeret beskrivelse af hans kranium, hans kjæveben, hans
abnormt sterke lugtesans osv. Han havde konvulsiviske krampeanfald
i laarmusklerne og i læberne. Lige fra sine unge dage havde han
hyppige epileptiske anfald, hvorpaa der anføres endel eksempler. —
Til Napoleons fysik svarer hans sjælsforfatning. I sin skildring af
denne laaner Lombroso alle træk fra Taine. Napoleon var absolut
blottet for al moralsk sans, han var hyklerisk, falsk, løgnagtig, fræk,
kynisk ligeoverfor kvinder, i høieste grad overmodig og egoistisk.
Han vidste ikke, hvad taknemmelighed og medfølelse var. — Til disse
egenskaber, hvori Lombroso gjenkjender epileptikerens karakter,
kommer dernæst et endnu mere bevisende træk, nemlig hans hidsighed,
hans indtil paroksysme drevne raseri. Han nævner ogsaa hans
grusomme despotisme, hans tøilesløse indbildningskraft og hans
forbigaaende anfald af fuldstændig aandssløvhed. Mere overbevisende er
ikke Lombrosos argumenter; artikelen nævner vistnok ogsaa endel
andre symptomer, men de forekommer os at have endnu mindre
beviskraft end de li«r citerede, for ikke at tale om, at mange af de som
kjendsgjerninger anførte træk ofte er paastande, som er ubeviste eller
endog ubevislige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
