Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edvard Grieg: Mozart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
dunkle deres skjønhed. Men som man lidt efter lidt piller bort
kalkdækket og med undren opdager det oprindelige væld af skjønhed, det
gjemmer, saaledes begynder Mozarts verker atter at anes af de faa, der
er begyndt paa retfærdighedens arbeide, gjennem skjønne, hans geni
værdige opførelser, at drage ham frem af det pietetløshedens støv,
der i tidernes løb har lagt sig om alle de fine træk i hans ædle aasyn.
Men, vil man spørge, hvoraf kommer denne mangel paa
ærbødighed for Mozart hos saa mange talentfulde unge musikere ? Dette er
sagens kjerne. Mange af os har i vor tidlige ungdom elsket — ja
dyrket Mozart, men saa aad vi det moderne kundskabstræs frugt, en
synd, der ligesom synden i Edens have drev os ud af vort paradis. Nogle
af os var heldige, undgik et fuldstændigt fald og fandt veien tilbage.
Jeg tilstaar aabent, at jeg ogsaa har gjennemgaaet denne forvandling: jeg
elskede Mozart, saa mistede jeg ham for en tid, men fandt ham igjen
for aldrig mere at miste ham. En moderne musiker kan let finde
aarsagen til disse forvandlinger; den ligger i de unges forhold til tegning
og farver. Vi begynder vor kunstneriske uddannelse med at lære linjerne.
Vore lærere fremstiller for os fortidens store mestere, som i saa
henseende aldrig har fundet sine overmænd. Vi studerer dem og lærer
at elske dem og efterligne dem. Moderne kunst kjender vi endnu
ikke, den holdes borte fra os saa meget som muligt. Men saa slipper
vi ud for første gang, — og se! de livlige, straalende farver, som
vor tid har givet hæderspladsen, kalder os fristende fra hvert blad.
Vi beruses, henrykkes, glemmer tidligere idealer og overgiver os paa
naade og unaade til de sanseberusende farvers forførelser. Dette var
det, som hændte den foregaaende generation, og de nyeste nye
komponister finder mere end nogensinde sin glæde i at drukne sig i
den farvesjø, hvor ingen idéer eller former eller linjer kan frelse
dem mere eller hindre dem fra at synke dybere og dybere. „Farve, farve
og atter farve," synes at være deres motto. Vistnok kan man endnu,
naar man søger med lygte, finde nogle linjer hist og her, men bedrøvelige
i tegningen er de som oftest. Men der er tegn til en forestaaende
forandring. En liden minoritet føler allerede trangen til rene linjer saa sterk,
at vi kan haabe inden lang tid at se det føre til et resultat. Jeg
mener ikke, at fremtidens kunst, som en Rinaldo, vil flygte for farven
som for en forførefisk sirene, der ved lyden af korsriddernes simple,,
kydske melodi mister al sin charme. Nei! clen nye kunst vil først
af alt præke den sande livsglædes evangelium, vil formæle farver og
linjer og vise, at den har sine rødder i al fortid, og at den suger
sin næring fra gamle saavelsom fra nye mestere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
