Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Troye: Engelsk litteratur: Jan Maclaren (John Watson). J. M. Barrie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
lian endnu engang maa faa se det hjemlige vindu og moderen
siddende ved det! Og da han faar rive sig løs nogle dage for at
se hjemom, og faderen og søsteren møder ham paa veien — og den
aandeløst spændte, ordløse glæde, da han endelig ser det gamle
vindu og det kjære kjendte, speidende ansigt der, — ak, ingen,
der har oplevet lignende øieblikke, kan læse om dette med tørre
øine! Og saa den lille scene — bagefter, da de sidder rundt
bordet og han forbauser dem ved sine fortællinger, fra den store
by, og overraskelsen, da dan hemmelig tager en 5 aßs. note op af
lommen og, med forceret spøgefuldhed, krøller den sammen og kaster
den i moderens fang! „Jeg kjender ikke," tilføier forfatteren, „den
5 £ notes historie, men det ved jeg vel, at den vokste langsomt
af kobberdanker og sølvskillinger, og at Jamie negtede sig mangen
en nydelse for den store stund. Hans offre vandede hans unge
hjerte og holdt det friskt og blødt. Lad os ikke snakke om
„smudsig vinding"! Penge kan altid være en vakker ting. Det er os,
som gjør dem smudsige."
Fint og vakkert er ogsaa kap.: „Leeby and Jamie", om
forholdet mellem de to søskende.
...... „Den kjærlighed, Leeby havde for Jamie, var slig, at han
•skammede sig over det, da de var børn. De andre gutter vidste om det og
kastede ham det i næsen, indtil han truede Leeby; hun skulde bare vove at
vise offentlig, at de var i slegt.
„Hvor lever kjæresten din?" pleiede de da at raabe til ham; „hun længes
saa efter, du skal komme og lege med hende."
Hvis de nu ikke var meget større gutter end han selv, fik Jamie dem op
imod gjærdet og julte dem, indtil de offentlig erkjendte, at de vidste, hun var
hans søster, og at han ikke var glad i hende. Naar han da kom hjem, kunde
han græde og sige, at Leeby var en skam for ham. Leeby, naturligvis, led
under sin altfor iøinefaldende kjærlighed.
„Kan ikke skjønne, du ikke kan prøve at beherske dig," pleiede Jamie
at sige, naar han blev større. „Jeg ser saamen aldrig paa dig," sagde Leeby,
„naar der er nogen tilstede."
„Ser! Du ser bestandig paa mig saa forelsket, at jeg ved ikke, hvor jeg
skal snu mig."
„Ja, jeg kan ikke hjælpe for det," sagde Leeby og begyndte
sandsynligvis at tude.
Hvis nu Jamie var i meget slet humør, overlod han hende efter dette
til hendes egne betragtninger; men han var af naturen blødhjertet.
„Det er ikke det, jeg mener," sagde han da, „at du ikke skal bryde dig
om mig, bare holde det mer for dig selv. Ingen vilde se paa mig, at jeg var
glad i dig."
. „Du er det heller ikke?" sagde Leeby.
„Jo, det er jeg, men jeg kan holde det hemmeligt. Naar vi er hjemme,
er jeg netop rigtig glad i dig."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
