Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Troye: Engelsk litteratur: Jan Maclaren (John Watson). J. M. Barrie - A. W. Isaachsen: Thomas Couture
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
med et fint kunstnerisk instinkt har grebet netop det væsentlige,
typiske ved nationalkarakteren, fordybet sig i sit emne, med en
vis episk bredde, kjærligt dvælende ved de enkelte træk, har de
gjennem det begrænsede billedes snevre ramme forklaret os en hel
folkesjæl. Merkværdigt, hvorledes dette barsk tilknappede skotske
bondefolk har været lykkeligt til at finde tolke for sit dybeste
nationale væsen — Scott, Carlyle, og over alle Robert Burns, —
for kun at nævne disse — hvor er ikke den bundne folkesjæl løst
ud af sit jordvendte strævs mørke op i kunstens evige klarhed i
den Burns’ske digtning! Og det er den største ros, der kan ydes
disse vor tids yngre forfattere, at de værdigt træder i sine store
forgjængeres fodspor. I vor fin de siécle litteratur, med dens
megen fortørkede raffinement og unatur og selvbeskuelse, er det
en ^hvile for sjælen at træffe paa bøger som disse — en
velgjørende dvælen med moder natur paa livets og samfundets evige
enkle grundvolde. De hører til den slags litteratur, som har krav
paa at skrives — og det er ikke meget, det kan siges om! —
som altid vil hilses velkommen, med en glad, fortrolig
gjenkjendelse, af alle mennesker i alle tider. Ti de rører ved de dybe
strenge i vor natur, og eier er ikke den menneskesjæl saa forvendt
og fortørket, at den ikke giver vibrerende gjensvar.
Vilhelm Troye.
Thomas Couture.
Betænkende den store interesse det vilde have for os nulevende
at besidde nøiagtige beskrivelser om lignende ting angaaende de store,
gamle mestere, nedskriver jeg følgende om min mester Couture — en
mester af første rang, en mand som hørte til „la grande famille".
Da jeg i 1859—60 var hans elev, var han vistnok ikke i sin mest
glimrende periode, men besad dog endnu manddommens fulde kraft,
saft og sikkerhed. Hans person havde noget indtagende, paa samme
tid som den indgød dyb respekt; han var varmt elsket af sine elever.
Han var under middels størrelse, temmelig fed, dog vel proportioneret;
navnlig havde han smukke hænder, et rigt, langt, sort haar, varm
sydlandsk kolorit, livlige brune øine, en stor noget krum næse med
energisk bevægelige næsebor, en sensuel mund. Han bar altid ansigtet
høit og havde en let, elastisk gang. Han var altid velklædt og havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
