Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. W. Isaachsen: Thomas Couture
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
slagen, — udeladende alle intetsigende, forstyrrende detaljer, med kraft
markerende det karakteristiske, altid øiet henvendt paa linjernes
skjønhed og variation: „la ligne courbe contre la ligne droite," — samt
massernes storhed. Hans tegning forenede naturens livlighed, antikens
noblesse og de gamle mesteres videnskab og finhed. Han tegnede paa
papiret med temmelig tykke, fede og dog bløde konturer; det var
aldrig slikket, og dog høist elegant, og altid meget udtalt med de
enkleste midler: en kontur, en let angivet skyggemasse, en bred
halvtone, udtrykt ved papirets tone, en angivelse af de pikanteste lys, —■
se, paa denne maade udtrykte laan i faa minuter, hvad de fleste med
møie faar frem i timer, — ja neppe det. Han havde kridtet temmelig
but, og holdt i yderste ende af porte-crayon, papiret langt fra øiet;
betragtede modellen længe, før han gjorde et strøg. Naar han havde
undfanget en ide, gjorde han først en farveskisse, derpaa studier efter
modeller: først en flot olje-farve-studie, derpaa detaljerede
sortkridtstegninger efter samme modeller i samme situationer. Med skissen og
disse samlede studier for øie gjorde han optegningen paa billeddugen,
ved hvilket arbeide eleverne var ham behjælpelig; derpaa en let
undermaling, „frottie", med transparente farver. En saadan
undermaling saa stundom ud som en sepiategning; ofte var ogsaa
farvenuancerne, navnlig lokaltonerne, angivne og gav indtryk af em
fuldstændig akvarell. Denne undermaling tørrede fra dag til anden, idet
frottien var gjort med „sauce", — en sterk siccatif af
linoljefernis-og terpentin. Naar han da skulde igang med den egentlige maling
med meget tørrevne, kompakte farver: „des couleurs broyées serrées"r
saucede han først ind skygger og halvtoner meel bitum, tilsat med
rødt, blaat eller sort, efter omstændighederne; røgte saa en cigaret,
hvorefter denne indsaucing var seig. Nu hensattes lyset paa det
tørre; derpaa slæbedes halvtoner og skygger ind i den seige bituminøse
masse med langhaarede pensler, saadanne som anvendes af dekoratører
for limfarve. Denne metode gav stor klarhed i skygger og halvtoner,
og det rufflede lys stor „lustre". Han malede mosaikartet, idet farverne
blev meget lidet blandede paa paletten, saa at man altid kunde
dist-inguere moderfarverne i enhver tinte: han dekomponerede altsaa farven
ligesom impressionisterne nutildags; det gjorde ogsaa Paolo Veroneser
Rubens og tildels Velasquez — en hovedgrund til bevaringen af
deres-farvers „vitalité"; de vil aldrig undergaa forandring. Altsaa først de
lyseste ting, derpaa gradvis over til de dybeste. Naar dugen var
saaledes dækket, da behøvede han yderst sjelden at gjøre en ubetydelig;
retouche.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
