Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lady Blennerhassett: En lærers liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
Naar aanden er modtageligst, følelsen er varmest, naar
modtageligheden for ærefrygt er mægtigst og karakteren bøieligst, da træder den
vordende statsmand, godseier, jurist eller teolog ind i et college ved
universitetet. Der knytter han sine venskabsforbindelser, der tilbringer
han sine skjønneste dage, som han altid vil blive tro og taknemmelig
i sin erindring. Colleget blev ham et andet hjem, om ikke saa
dyrebart og kjærligt som det første, saa dog mere storartet, imponerende,
høiere. Gjennem venner, brødre, børn vokser han sammen med
colleget; ethvert angreb paa det vil træffe ham personlig, og forsøg paa
at ødelægge denne institution vil vække modstand over det hele
land. —
Betænker man nu, at denne apologi skriver sig fra de samme
videnskabsmænd, der har taget ordet for at reformere de gamle
engelske høiskoler efter tyske universiteters mønster, saa stiger ogsaa
betydningen af den indflydelse, som collegerne udøver paa den
akademiske ungdoms holdning og tænkesæt. Den mand, der staar i spidsen
for et saadant college, vil, naar han er i besiddelse af selvstændighed,
ufortrøden taalmodighed, respektindgydende kundskaber, en aand ledet
af idealitet og menneskekjærlighed, være istand til at udføre mange
gode ting.
En saadan pædagog i bedste forstand, noget i Eilip Melanchton
eller Eénelons billede, var Benjamin Jowett, f. 15de april 1817 i
■Comberwell i Surrey. Han var først tutor, dernæst i 23 aar master
ved Balliole college, Oxford. I denne stilling døde han 75 aar
gam-mol 31te oktober 1893.
Allerede den omstændighed, at hans privatliv er fortalt i et par
ord, er betegnende for Jowett. Tilhørende middelstanden førte hans
forældre et omflakkende liv og sled sig aar igjennem i Paris. Her
•blev Emily Jowett, den eneste datter, der skulde overleve sine
forældre, katolsk, en begivenhed, der ikke lettede de økonomiske
vanskeligheder for en familje, velsignet med 9 børn. Faderen selv, der saa
de fleste af sine børn sænkes i graven som unge, var en original af
underligste art. Efter helt at have tabt sin formue, vidste han intet
bedre at tage sig til end udarbeidelsen af en metrisk
salmeoversættelse. Det behøver vel neppe tilføies, at denne kunst kastede saa
lidet af sig, at det blev de tre gjenlevende sønner, der maatte sørge for
familjens underhold. Efterat to af dem — kort før faderen — var
•død i engelsk-indisk tjeneste, blev det den sidste og ældste søn, Benjamin,
der maatte forsørge sin moder og søster. I juli 1829 var han kommet
ind som elev af St. Paul’s school, og med udmerkelse studerede han
der til 1836. Da disse aar var forløbet, lykkedes det ham, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
