Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lady Blennerhassett: En lærers liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
ved at bruge tid og kraft, kanske kunde faa paa vei til at blive gode
mennesker, kommer der over mig en følelse af ansvar." Der kunde
være tider, hvor den sterke mand tvilede paa sin begavelse, sit livsverk,
sin opgave, men uafvigelig viede han den sin kraft. Da hans bedste
ven A. Stanley blev Dechant i Westminster og giftede sig med en
fortræffelig dame af dronningens omgivelser, begyndte ogsaa Jowett
at faa giftetanker, men han kunde ikke skilles fra colleget, og viste
derfor tanken fra sig som en umulighed. „Aldrig forlader jeg
Bal-liole!" raabte han engang grædende, da en ven af ham —selvfølgelig
forgjæves — bød ham 2000 £ som erstatning for, at hans
modstander hindrede ham fra at faa professoratet i græsk, fordi hans teologi
var angribelig, og han i religiøse spørgsmaal maatte regnes til de
„liberale".
Hans to bind over „Paulus’s breve" (1855) var efter hans egne
ord „de liberale for ortodokse", men ogsaa „de ortodokse for liberale",
opstaaede som de var, under indflydelse af den tyske kritik. Hans
betragtninger over underet (II, 86, 225, 310), over Klerus’s stilling
og den kirkelige organisation (I, 150, 348, 411; H, 78, 54,305,89)
kunde ikke blive uanfægtet. Men han var dog overbevist om, at den,
som skilte sig ud fra kirkesamfundet, vilde blive en ensom og
ulykkelig mand. (II, 306). „Det er bedre," siger han etsteds om en unævnt
bekjendt, „at være en god kristen end anse sig for en gammel
græker." (II, 319). „Den bibelske tekstkritik begynder forhaabentlig
at nærme sig sin undergang," skriver han til mrs. Humphrey Ward,
„og vi naar op i en friere luft. Jeg kan ikke indse, hvad vi har
vundet derved, — ja det skulde være negativt seet. Selv om vi
kjendte det gamle og nye testamentes oprindelse, og specielt om vi
nu kunde være ganske sikre paa tekst, gjerninger og tidsangivelser,
vilde vi ikke komme en religions sande skikkelse nærmere." (II, 445).
„Det forekommer mig som et af nutidens mest forhaabningsfulde tegn,
at den fører os tilbage til den gamle, gamle lære: hvem der lever et
rent liv, har intet at frygte. Vi maa opgive doktrinerne, og lære
gjennem levende eksempler, fremforalt ved Kristi eksempel. Og de
bedste ord af mennesker, deriblandt evangelisterne og profeternes
udsagn, skal være vor bibel." (II, 454). Han vilde selv skrive Kristi
liv, og paa spørgsmaal om, hvorfor han ikke havde gjort det, svarede
han, atter igjen med taarer i øinene: „Jeg kan det ikke, fordi Grud
ikke har givet mig magt dertil." (II, 440). Han var af den faste
tro, at man gjennem bønner opnaaede langt mere, end folk i
almindelighed drømte om; at vi i liv og død skulde give Gud del i os, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
