Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jac. Ahrenberg: Russisk arkitektur (En kunsthistorisk studie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
I kunstens, særlig i bygningskunstens historie er den tartariske
tid af den største betydning for Rusland. Den skjænker Rusland
det, som til alle tider har udgjort den byzantinske kunsts styrke,
dens for os uopnaaelige farvepragt og linjeornamentet. Det synes,
som om her i morgenrødens land, farverne havde mere glød,
glans og et større dyb, menneskenes fantasi inden ornamentet en
lettere flugt, større kombinationsevne og fremfor alt mere
taalmo-dighed Hvor andetsteds end i S m y r n a kunde disse pragtfulde
blomstertepper, som endnu den dag idag begeistrer os, blive
vævet; hvor, andetsteds end hos Spanjens arabere, kunde de opfindes,
dissse ornamenter, som i Alhambra rivaliserer med isblomsterne
paa vore vindusruder i mangfoldighed og finhed og med
blomsterne paa vore marker i farvens skjønhed og glans. Og denne
orientalske ornamentskat (se fig. 6 a) begeistrer os saa meget
mere, fordi den træder os imøde i saa
uendelig mange forskjellige teknikker,
i niello, i ætsning, i emaljeriug, i glasur
paa lervarer, fajance og porcelæn, i væv,
i mosaik. Inden alle tænkelige arter
af menneskelig kunst møder vi denne med
aldrig svigtende sikkerhed i teknik og
smag udførte leg i farver og eventyrlige
former. Fra tundra’ens sletter, hvor
furuen knækkes af nordenvinden, til de
solrige lande, hvor Sind og Ganges
skvulper mellem eviggrønt jungle lige ude til
havet samlede Stor khanen sine kunstnere: Delhis jaspis og
marmor-skjærere og Ruslands guldsmede maatte her kappes i kunsten at
smykke Stor Mogulens, Stor khanens gemak. Pianus Carpinus,
pave Innocens d. 4des sendebud, som besøgte denne asiatiske
potentat, taler om, at han her traf en franskmand, Maitre Guillaume
og en russer ved navn Kum; de var begge dygtige guldsmede, den
sidste var khanens yndling.
Hvad tartarerne havde samlet, sammensmeltet og uddannet,
blev for størstedelen, da Rusland efter næsten tre aarhundreder
tunge kampe frigjorde sig, russernes direkte arv i ret
nedadstigende linje. Denne arv er endnu den dag idag ikke fuldt
udnyttet; men den ligger der som en rig kapital, som en dag vil bære
renter. I iveren efter at civilisere sit land og europæisere sit folk
var Peter I, Elisabeth og Katharina II blinde for denne skat eller
ansaa den for værdiløs. De vilde indføre barokken, roccocoen og
Fig. 6 a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
