Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Jac. Ahrenberg: Russisk arkitektur (En kunsthistorisk studie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
dersom man vilde afvinde den kunstige, porøse teglsten den
nødvendige fasthed mod forvitring ved regn og kulde, saa maatte den
emaljeres. Og blandt glasurerne er der ingen, som frembringes
lettere end den grønne. Denne farvede glasurdekoration kom
allerede gjennem arv til anvendelse i tartarkhanernes paladsbygninger,
som man endnu finder i Samarkand og Bochara, og fra tartarerne
kom den til Rusland. Og den dag idag gaar den grønne glasur
og den grønne farve igjen i russik arkitektur.
* *
*
Men det er ikke blot Byzanz og tartarerne, som griber ind i
det nye russiske riges bygningskunst og ornamentik. Vi ved, at
de russiske slavers smaa fyrstendømmer
beherskedes, dels af slaviske, dels af rent
skandinaviske fyrsteætter. Omkr. aar 800 optoges kun en
ringe del af det nuværende keiserdømme af
slaviske folk. De var sammentrængte til
trakterne om Düna, øvre Djnepr, Ilmen, og mod
øst merkelig nok lige til Volga. Ifølge
legenden beherskedes allerede Nischnei
Novgorod af en finsk fyrste Skvorog og hans sytti
sønner.
Rundt om dem boede folk af forskjellige
racer, mest dog finskugriske folk, den samme
finske folkestamme, som endnu under
forskjellige navne som tscheromisser, tschuvasser,
mordvinu etc. i et antal af omkring tre
millioner er bosatte i vidt skilte dele af
keiserdømmet. Disse folkeslag, som aldrig har været
statsdannende, og som kun i Finland under beskyttelse af Sveriges
navn har tilkjæmpet sig en vis politisk modenhed, stod paa et
meget lavt kulturtrin, hvad der dog ikke hindrede dem at naa
temmelig langt inden en enkelt kunstart — ornamentiken.
Man finder ogsaa ellers i kunsthistorien, at folk med en ellers
primitiv kultur staar høit i sin ornamentik, f. eks. indianerne, visse
negerstammer og endel malajiske folk. De finske folks
ornamentik, som er bevaret til vore dager i broderiet, er temmelig
karakteristisk. Bygget paa det skema, den firskaftede væv giver, er den
indskrænket til faa grundelementer, triangelen og mangekanten.
Denne finske ornamentik er i Rusland i den sidste tid ofte blevet
tillempet i moderne træarkitektur, dels i farve, dels i udsagninger..
16
Fig. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:58 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1898/0247.html
