Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Et brev av professor Dahl fra 1819
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligner af Manjerister, ban som kunde herske, bliver til disses Tjener.
— End ikke Skyggen af Dahl er tilbage, i de indsendte Malerier
og naar jeg ikke paa enkelte smaa Steder kjendte Deres Pensel,
ville jeg have Møje med at overbevise mig om, at de vare malede
af Dem.
Den Plaunische Grund, er et fransk glimmer Maleri hvoraf
vi i Hr. Eckersbg: Landskaber have Prøver, det hører til disse
Manjeristers Troesbekjendelse at det mest glimrende Lys, i alle
deres Malerier og alle Steder i Deres Malerier skal giennemstrømme
alt, ligemeget om Fornuften og Gjendstanden fordrede noget
gandske modsat, derfor malede Eckersberg truende Ruiner,
underjordiske Gravvælvinger Alvor bydende Kierker skumle Munkegange,
alt tankeløst lige glimrende. — Det hører til disse Manjeristers
Særkiende, at efter at de har udspredt Lys overalt naturligvis i
Skyggerne og Reflexerne stærkere end i Naturen, vil de ikke
anvende nogen kraftig Modsætning i Forgrunden, men troe at bringe
denne frem og Baggrunden tilbage, ved at dynge Brillanthed paa
Brillanthed, ej liggende Mærke til, at de ved at sette mange rene
glimrende Farver sammen, let blive brogede, at de dræber all Saft
og Kraft og Virkning i Maleriet og at det undertiden hender sig,
at de Dyr og Figurer hvorpaa især denne Glimmer anvendes,
falder ud af Maleriet — just saadan et Malerie er den Plauensche
Grund, og det malet med en Fasthed en Øvelse i denne
fordærvelige Skoles Smag, at man skulde bande paa, De aldrig havde malet
anderledes, men var en aandfuld Discipel, af en af Hoved
Manieristerne i den. —
Det er ikke allene min, men alle Fornuftiges Mening, at Deres
Fredensborg, og Kalkbrænderiet netop staar paa Vendepunkten,
saavidt, og ikke videre med Lys glands og Farvepragt, en grad
mere og det er Maneer, efter mit Øje er dette Stykke i det
mindste 2: Grader videre — Tarand er som Malerie betragtet mere
usammenhængende, det behager de tleste endnu mindre end den
Plauenske Grund, men mig er det i visse Maader kjerere, thi det
viser mig, at De endnu svever imellem flere Manerer og ikke
gandske har henkasted Dem i en — Luften, Ruinen Toppen af
Poplerne ere malede i den Dresdener Smag, velbekjendt af Meyers
og Hansens svage efterligninger og de farvede Prospecter, disse
Dele er tildeels aandfulde og smukke, men nu da De er kommet
omtrent midt ned paa Ruinen og skulle til at male Treerne i:
Skyggen har De ikke kundet beqvemme Dem til at giøre dem brune
eller røde, De har da giordt et uhældigt Forsøg paa, at ville for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
