Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Et brev av professor Dahl fra 1819
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
rende smitsomme Syge, Pesten kaldet, hvorom Efterretningerne her
ere frygtelige. — Dette Brev besvarede jeg kort og godt, og sagde
ham min Mening om et og andet han i sine forregaaende
Breve-havde yttret; han omtalte mit Malerie af Engnen ved Fredensborg
som et Mønster af mine Arbeider, og dengang dette Malerie stod
hos mig usolgt kunde ligesaalidt han, som T. lide det og havde
da hundrede Ting at udsætte derpaa. Dette har jeg altsammen
sagt ham, og tillige frasagt mig hans Bestelling at male
Prospec-ten, med Dresdens Broe. Jeg sendte dette Brev til Thomsen, som
tog sig den Friehed ikke at aflevere det men ligge det hen til
engang jeg selv kommer til Købhvn: — T. skrev mig til at han
om-trendt kunne vide indholdet, og om F. havde skrevet mig et
uartigt Brev fortiente han ikke et uartigt Svar. Jeg gjentog mit Svar
endnu engang og skrev directe til F., som han ei har besvaret;
lige meget. — Jeg har siden den Tid alle disse Ubehageligheder
mødte mig, tabt al Løst at skrive, har ogsaa lovet aldrig at befatte
mig med Skrivning, eller slutte mig til noget Menneske, men leve
for mig selv, hidtil har jeg fundet mig vel derved. Jeg er Sund,
har Penge, og Arbeide, saa jeg kan reise naar, og hvorhen jeg vil,
og hvor jeg finder mig vel der bliver jeg, og der er mit
Fædreneland. Jeg har ingen synderlig Tilbøielighed at blive her i Dresden,
enskiønt jeg, i mellem os sagt, er blevet en Anstelling Tilbudet,,
den jeg ei har modtaget, ogsaa har jeg her i det hele levet bedre
og friere end i Kiøbenhavn, og har fundet mere Opmuntring her en
giemme, hvor etvert Penselstrøg inden Maleriet blev færdigt, blev
chritiseret. De erindrer nok hvordan det gik mig med det sidste
store Malerie jeg malede i Kiøbenhavn: hvorledes kan man
fræm-bringe noget stort og skiønt naar man alle Øjeblikke ikke allene
har jeg selv at kiæmpe med, men ogsaa andre der bestandig med
Formaninger, Jerremiader, og bange Ahnelser plager os; for dette
har jeg dog været frie her, thi det er allerede nok til at giøre en
uskikket til Arbeide eller Virke. — Thomsen kjendte min
Forfatning og troede nu at min hele Løkke beroede paa Dannemark,
og den almindelige Stemme, lod mig forstaa, da jeg engang yttrede,
at jeg maaske vilde komme i Penge Forlæggenhed at Penge er ei
saa let at faa fat paa, fortælte mig alle de Falitter der var i
Kiøbenhavn: hvad han derved selv tabte og hvorledes han maatte
hiælpe sinne Venner o: s: v: — han sagde et Sted Dahl vel ikke
være utaknæmmelig imod hvad jeg har gjordt ham! lige som han
havde for migt giordt store Offere. —
Jeg lovede Dem i mit sidste Brev, at sige Dem min Mening,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
