Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pierre la Chesnaye: Grev Villiers de l’Isle Adam - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313*
alt det, som hører ind under litteratur eller kunst; og da han ikke vil
tale om sine egne arbeider, bliver hans konversation begrænset til nogle
ganske faa emner, han er alligevel causeur — han snakker i det
vide og brede, som de fleste folk — fortæller historier, udvikler
lande-veissandheder, som han krydrer med tarvelige refleksioner, som han
forstaar at give udseende af at være originale og dybsindige. Han er
selvfølgelig fritænker, religion, ja endogsaa troen paa Grud forekommer
ham kun at være metafysik. I politik er han liberal autoritaire, hvorved
han mener at forsone sin foragt for den uvidende mængde og sin
filantropi. Han er ungkarl, og kvinden synes ham et lavere væsen,
kun bestemt til at besørge husholdningen. Kortsagt han er en
forhærdet positivist en mand af sin tid og sine sociale omgivelser, hvis
livsopfatning og fordomme han har akcepteret; dersom der er nogen
forskjel paa ham og de andre, saa bestaar den bare deri, at deres
meninger og fordomme hos ham er blevet en doktrine eller en tro,
som han er lige sterkt overbevist om som om den positive videnskabs
bedst begrundede love; og netop iordi han er en troende, vover han
høit at fremkomme med logiske konsekvenser af disse fordomme, som
en anden knapt tør udtale for sig selv.
Man ser, hvor meget mere sammensat og dybere gaaende Triboulet
Bonhomet er end Joseph Prudhomme. Men netop derfor kunde han
ikke forstaaes saa let og blive populær. Saa meget mere som Villiers,
der havde skabt ham efter modeller, som ikke er sjeldne, men som i
almindelighed ikke gjælder for latterlige, var bleven nødt til at
fremstille ham i enorm forstørrelse, at lade ham optræde i fantastiske
historier, hvor han bliver til et symbol. Og dette er iust en af denne
underlige bogs eiendommeligheder, noget af det, som giver den sin
specielle duft, dette, at symbolet og legenden her er benyttet som
udtryk for en sterkt realistisk, psykologisk analyse.
III.
Villiers har skrevet flere dramaer, og her viser han en udpræget
tendens mod det melodramatiske. Han som har skrevet saa enkle
fortællinger — ialfald hvad fabelen angaar — han indfiltrer
overflødige intriger, saasnart han skriver dialog. Hans melodramatiske form
er imidlertid forskjellig fra andres. Det er hverken det folkelige
melodrama, eller helt ud det romantiske. Man finder spor af det sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
