Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pierre la Chesnaye: Grev Villiers de l’Isle Adam - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315*
hun; hun har brugt nogen tid for at forstaa, at hun har gjort uret i
at være saa lydig; men samtidig gaar det op for hende, at det vilde
være umuligt at leve med en slig mand paa en anden maade. Hun
beslutter sig derfor til at forlade ham. Men for at blive fuldstændig
kvit baade med manden og med samfundet, forbliver hun hos ham og
gjør sig til hans bogholderske, arbeider med haardnakket udholdenhed
i fire aar, giver ham gode raad i alle hans torretninger og tredobler
hans formue, idet hun koldt fastholder sin hemmelige beslutning om
at forlade ham — selv efterat der er kommen en datter til verden.
Teppet gaar op for den sidste aften i bogholderens arbeide. Saasnart
hun er færdig, gjør hun uden nogensomhelst forklaring sit regnskab op
for den forbløffede mand, angiver, hvad der efter loven tilkommer
hende af den fælles formue og laver sig til at drage bort. Og hun
gaar virkelig. Manden er fortvilet og er fristet til at tro, at hun er
sindssyg. Derefter kommer hun tilbage. Alene, paa nippet til at reise
langt bort, følte hun, at hun kunde ikke mere, at hun var beseiret.
Det er ikke for sin mands skyld, ikke engang for sin datters , ti hun
ved, at hun kan ikke have nogen indflydelse paa nogen af dem; det
er simpelthen, fordi hun mangler kraft. Og til stor glæde for sin
mand, som tror, at hun har havt nerveattak, bliver hun — fortvilet og
resigneret paa én gang — atter bogholderske.
Den store feil i dette stykke er, at de to personer er altfor
teoretiske: manden er absolut forretningsmand, og konen, som har
været saa resolut og uden betænkning i fire aar, opdager med urimelig
hurtighed og klarhed, at liun ikke længere har den nødvendige energi.
Forsaavidt er karakterskildringen i dette drama næsten barnagtig,
skjønt selve idéen i stj’kket er udmerket og sand psykologi. Det er
iøvrigt godt gjort; det hele er kun altfor simplificeret.
Det interessanteste ved La Revolte er dets datum. Villiers er
her øiensynlig en forløber; det vilde være urimeligt at sige, at han
er forløber for de moderne dramaer af Ibsen, som sandsynligvis ikke
engang kjender Villiers de l’Isle Adam’s navn; men han er en forløber
og aabner nye veie for hele den del af det franske publikum —
iøvrigt lidet talrige endnu —, som virkelig kjender den store nordmands
verker og- beundrer det af andet end snobberi.
Man vilde iøvrigt ikke længe kunne følge en parallel mellem Ibsen
og Villiers ; i enkelthederne vilde man væsentlig kun finde kontraster;
men de mødes dog paa ét væsentligt punkt, som behersker begges
verker: den revolutionære aand. Flere af Villiers’ fortællinger er
skrevne for at paavise visse moralske principers relative værd, og for
at spotte dem, som af ren konservatisme giver sig ud for at tro paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
