Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Anathon Aall: Grundtræk af filosofien i vor tid. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323*
jordiske dimensioner. Vi her i Norge har særlig grund til at tage
den skjæbnesvangre eftervirkning af Platos spekulative romantik i
øiesyn. Denne eftervirkning har nemlig særlig kommet tilsyne i
Hegels system. Hegels lære om begrebet som det der alene har
virkelighed, om ideen der saaatsige forvilder sig i endeligheden,
indtil den ved gjenspeiling i den menneskelige tanke „kommer til
sig selv", hans anskuelse om forholdet mellem væsen og
egenskaber, aand og stof er Platos og Plotins geniale drømme i legemlig
opstandelse. Men det vi kræver af filosofien er viden, saalangt
og saa rummelig den gaar. Denne Hegels verdensbetragtning som
saaatsige har laast sig ind i sin egen envished har ikke kunnet
tilfredsstille den menneskelige videns trang. Det er vanskeligt at holde
tilbage en streng dom om denne filosofi; uden at høste nye
impulser fra livet saaledes som det udfolder sig i evig nye former og
navnlig uden at drage sig de nye methoder til nytte, som
natur-studiet betinger, har hegelianismen avlet en isoleret
visdomslitera-tur i et eget frimurersprog, uopmerksom paa, hvorledes livet glider
fjernt fra den. Hegel skabte saaatsige et akademisk
underhokl-ningsorgan som forelagde læserne sindrig sammensatte rebuser til
løsning. Men tidens børn har foretrukket at vende sig bort for
at studere verdens tekniske ugeskrifter med de
konkurrenceopgaver de meddeler.
Det er navnlig i kredse, hvor hegelsk eller dermed beslægtet
filosofi har raadet, at man kan iagttage hvorledes den almindelige
følelse staar noget fremmed overfor filosofiske drøftelser. Der er
imidlertid umiskjendelig overhovedet i vor tid en vis kjølighed
ligeoverfor filosofien som fagvidenskab, ja mistvil om den egentlig har
nogen opgave.
Der er to ting der forklarer dette. For det første: filosofien
optræder med svært store fordringer. Og dernæst: der hersker en
gjennemgaaende uklarhed over hvad det er, filosofien vil og hvad den
kan, kort hvad dens gjenstand og maal er. Det følgende skal
søge at belyse begge disse spørgsmaal. For det første skal her
erindres om, hvorledes filosofien har stillet sig og hvorledes den
maa stilles i forhold til anden menneskelig viden. Maa søge
klarhed over hvad der nu maa betragtes som filosofi; hvorledes faget
kan inddeles, hvilke problemer det sysler med. Det skal indlede
hovedstykket af foreliggende udredning, nemlig en fremstilling af
den vei til løsning af disse problemer som jeg anser for den rette.
Hvorledes lyder den filosofiske videnskabs program ? Efter
gammel tradition lidt fordringsfuldt. Den vil repræsentere al viden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
