Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Anathon Aall: Grundtræk af filosofien i vor tid. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325*
cielt saadant omraade betegnes ved filosofien. Hvad tilfalder den ?
Hvad omfatter filosofien?
Filosofien lader sig fremstille som en videnskab med en
dobbelt opgave. Den ene gaar paa erfaringen, den anden bestaar i
opstilling af ledende bestemmelser. Den første er, som det heder
i det filosofiske kunstsprog, en empirisk, den anden en regulativ
videnskab. Til erfaringsvidenskaberne har man at henregne
fremstillingen af det sjælelige liv, psychologien. Den anden hoveddel
af det filosofiske fag er normativ og gaar ud paa at fremstille love
for at tænke: logiken, og paa at udfinde og fremstille love for
at handle: ethiken. Af de 3 grene, psychologi, logik og ethik er
psychologien mest i slegt med den øvrige videnskabelige bedrift.
At den endnu regnes med til filosofien, skyldes dels dens fortid
dels dens direkte betydning for den øvrige filosofiske forskning.
Dens egentlige hjem er naturvidenskaben, hvor den har plads som
en gren af biologien (anthropologien). Logiken sondrer af det
sjælelige liv tænkningen ud som speciel gjenstand. Problemet er,
hvorvidt denne tænkning lader sig forklare ud fra de givne
psycho-logiske naturbetingelser eller om den har et system af selvstændige
love at opvise. Af de 2 grene, af psychologien og logiken, er igjen
ethiken paa det mangfoldigste bestemt. Til de 3 grene, psychologi,
logik og ethik kom efter gammel betragtning endnu som
eiendommelig filosofisk disciplin metafysiken. Aristoteles der har kommet til at
skabe navnet, skrev for over 2000 aar siden den første metafysik
som supplement til fysiken. I tidens løb er det blevet under
metafysiken at man har indbragt den hele række af spekulative
grublerier; i virkeligheden møder vi blandt de saakaldte metafysiske
spørgsmaal intet, som ikke hører hjemme enten i
religionsvidenskaben, i mathematiken, historien, fysiken, ethiken eller psychologien.
Hvad er det for spørgsmaal, som hovedsagelig drøftes inden
filosofien ?
Filosofien vil være en videnskab og vor viden gaar paa
virkeligheden. Et problem synes her at reise sig lige ved indgangen til
den filosofiske diskussion. Hvad er det egentlig som er
virkelighed? Om hvad for noget kan det med rette siges, at det er ? Intet
har været mere forskjellig besvaret end dette spørgsmaal. Det
eneste som er, det er idéen, siger Plato. Der er intet uden
begrebet, siger Hegel. Det som er, er alene Gud, erklærer Lotze.
Nei stoffet, siger materialisterne. Aanden alene, svarer andre.
Hvad skal vi mene om dette ? Lad os tænke os, at følgende
falder sammen: En europæisk feltherre leverer et slag. I en tysk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
