Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Anathon Aall: Grundtræk af filosofien i vor tid. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328*
dens opstaaen og de funktioner, paa hvilke den beror, har
filoso-ferne tiderne nedigjennem havt en væsentlig prøvesten for sin
skarpsindighed. Efter forarbeider af Aristoteles opstillede Kant et
schema, der har været og endnu delvis er mønstergyldigt for de
filosofiske tænkere, der ikke søgte naturvidenskabeligt udgangspunkt.
Sin systematiske afrunding fandt Kants fornuftsfilosofi i Hegel, der
i det menneskelige forstandsliv saa den stykkevise aabenbaring af
den absolute aand. Forudsætning er altid theorien over de færdige
aandsevner der udfolder sit væsen mere eller mindre frit. Saaledes
i den norske hegelianisme. Monrad tager sit psychologiske
udgangspunkt i den naturlige sjæl; han dvæler ved de triumfer denne sjæl
feirer i det saakaldte magiske sjæleliv, angivelig under drømme etc.,
og udfører derpaa nøiere, hvorledes denne menneskelige sjæl ikke
kan undgaa at blive afficeret af den udenverden, den kommer i
berøring med, saa at f. ex. vane kan faa nogen betydning for
den.
Imod hele denne betragtning staar den opfatning der hævdes
af de naturvidenskabelige theoretikere: Der er ikke tale om nogen
færdige sjælsevner. Psychologien kjender overhovedet ikke nogen
sjæl. Der er en udvikling af sanseindtryk, et komplex af indre
erfaringer. Mennesket naar herunder over trinnet af direkte
sansning. Men en sum af oversanselige kjendsgjerninger giver endnu
ingen sjæl. Et videnskabeligt begreb sjæl giver psychologien
ingen hjemmel for. Hvorvidt ethiken fordrer en personlighed
behersket af et selvstændigt ustofligt sjælsprincip bliver et andet
spørgsmaal. Psychologisk givet er det ihvertfald ikke.
Her har jeg nævnt et par af de mest fremtrædende punkter i
vor tids filosofiske diskussion. Jeg vil ikke sige at drøftelsen
heraf just nu i lærde kredse er meget almindelig. Det er en
grundregel for al videnskabelighed, at man søger at drive forskningen
med opbud af mindst mulig antal hypotheser. Man arbeider nu i
psychologien uden hypothesen sjæl, da man finder at de aandige
foreteelser forklarer sig uden denne hypothese. Imidlertid er jo
modsætningen mellem den gamle og nye psychologi for dette punkts
vedkommende levende følt.
Men dette er blot et af de mange problemer, som den moderne
psychologi sysler med. Menneskets indre liv virkeliggjør sig ikke
blot i tænkningen. Ved siden deraf har man følelseslivet i dets
mangfoldige afskygninger, og endelig hævder mennesket sin
karakter som aandelig personlighed ved at fremtræde som et viljevæsen.
’Hvordan forholder det sig med følelseslivet og det saakaldte frie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
