Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagmand W. S. Dahl: Lidenskab i loven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366*
Lidenskab i loven.
Oppe paa grændsen mellem Nordfjord og Søndmøre ligger en
gaard, hvorfra der for 40 å 50 aar siden spredtes ud over de
nærmeste bygdelag 5 brødre — de saakaldte „Kjelstadgutter"a),
der alle var berømte for sine store evner. Det var især i
mekanisk retning, de lagde disse for dagen; men ogsaa paa andre
omraader tilvandt de sig efterhaanden høist respektable kundskaber
og færdigheder. Det lod ikke til, at nogetsomhelst voldte dem
besvær. Alt syntes at være dem naturgivet, og tilegnelsen gik som
en leg.
En af brødrene, den siden saa navngjetne smed, Knut
Stad-lieini1) i Sunelven, havde i sine første ungdomsdage faaet nogen
undervisning af min fader, der dog altid siden udtalte, at med et
saa „uregjerligt hoved" havde lian aldrig havt at bestille. Han
betegnede bl. a. denne sin elev som et „tøilesløst geni". Det er
nogle ret eiendommelige minder om denne mand, der hos
nærværende forfatter nærmest har fremkaldt de betragtninger, der vil
danne hovedindholdet af denne afhandling.
Knut Stadheim havde med særlig elsk kastet sig over fysik,
astronomi og filosofi, i hvilke fag han drev det næsten til lærdom.
Formerne, hvori han gjengav sin tilegnelse, var dog altid prægede
af en vis snurrighed. Hans kundskabstørst var fuldt ud naturlig
og alvorlig; men selvstændigheden i hele hans aandsretning bragte
ham fortvæk ud af de sædvanlige veie, eier førte til maalet, og ind
paa nye, som han selv banede. En hærskare af billeder, spillende
i en grundtone af uforligneligt humor, stod til enhver tid til hans
raadighed til belysning af de dybeste problemer.
I mine barneaar stod Knut Stadheim i sin første manddom.
Yi var svorne venner, da det var ham, som stadig sørgede for min
forsyning med knive, geværer o. lign. Og naar vi mødtes, forsømte
han aldrig *at søge vakt min agtelse og interesse for
naturvidenskaberne.
Efter endt andeneksamen traf jeg ham i et bryllup i
Horning-dalen. Nu maatte jeg tilpers paany, og det gik nogenlunde i na-
*) Navnene er virkelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>