Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagmand W. S. Dahl: Lidenskab i loven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368*
opfatning gjældende, at loven netop var lidenskabernes herre og
tugtemester.
Smeden blinkede fult og spurgte, om vi ikke havde en praktisk
prøve, hvortil jeg svarede, at vi som saadan havde havt at
procedere og dømme i en odelssag.
Smeden: „En odelssag, siger du. Og endda skjønner du
ikke, at der er lidenskab i loven?"
Jeg: „Loven kan være et udtryk for mangeslags stemninger,
men aldrig for lidenskaber."
Smeden: „Loven er menneskeverk og tager med sig al
menneskelig skrøbelighed. Læg bare mærke til, hvordan loven
bliver til. Du finder overalt vold og egenkjærlighed paa bunden.
Men den er ofte en nødvendig modgift. Det bare forundrer mig,
at I unge kandidater lader til at være blinde for dette. At slige
karer kan faa eksamen og det tilmed en god eksamen, gaar over
min forstand og langt ind i professoribus."
„Det gik nok ikke bedre med lovkyndigheden, end med
filosofien, min gamle ven," sagde jeg og rakte smeden min haand til
afsked, hvorpaa vi skiltes — vistnok begge leende, men dog med
gjensidig bevidsthed om, at den noget gjønende samtale havde havt
en ganske alvorlig baggrund.
Gjennem en lang aarrække, væsentlig optagen af befatning
med lovene og deres anvendelse, for nogen del ogsaa med deres
tilblivelse, er clet stedse blevet mig klarere, hvilket dybsind og
hvilken visdom der laa i de faa ord fra hin aandfulde og paa sin vis
lærde mand med slæggen.
„Læg bare mærke til, hvordan lovene bliver til." Der er jo
allerede nøglen til løsningen, naar der spørges om, hvorvidt der
bor lidenskab i selve loven. Der gives ikke en lov i den hele
verden ligefra Drakos og Lykurgs haarde bucl indtil vor lov om
hundeskat, uden at lidenskaben har spillet ind ved dens tilblivelse.
Vi taler selvfølgelig ikke her om loven fra Sinai, der vel beseet
efter vor sprogbrug ikke er nogen lov, men en række
moralsætninger af evig og uforanderlig lødighed uden tilsats af de
bestanddele af trusel og tvang, der er uadskillelige fra vort lovsbegreb.
Under enhver omstændighed bærer vel røsten fra Sinai selv for
den mest løsslupne opfatning med sig en saadan hellighedens klang,
at den ikke her kan trækkes ind i nogen sammenligning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
