Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagmand W. S. Dahl: Lidenskab i loven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370*
mordet paa Danton og hans venner, vil vi her intet have at skaffe,
da det er en skjændsel for menneskeheden, at man i disse tilfælde
overhovedet har villet paaberaabe sig noget, der er givet navn af
lov. Nei, vi skal ganske tørt undersøge, om det, der gjennem tiderne
— helt indtil vore dage — er foreskrevet og af samfundet
anerkjendt som gjældende ret for kommende tilfælde, er idel visdom
og moral (selvfølgelig inden den menneskelige ufuldkommenheds
begrændsning), eller om der maaske, naar alt kommer til alt, har
været en nisse eller haugtusse med i spillet.
Over enhver anden lov staar jo selve statsforfatningen.
Er denne gjennem tradition despotisk, har den maaske gjennem
tiderne formet sig saaledes, at selvherskerens personlige vilje
træder i baggrunden for et vedtaget system. Det er vel ogsaa denne
omstændighed, som har medført, at store nationer i aarhundreder
har fundet sig i en udvortes saa nedværdigende tilstand som
absolutismen. Men tidligere eller senere vil skjællet falde fra øinene.
Folket vil indse, at det er givet personlige viljesakter eller
lidenskaber af den mest uberegnelige natur i vold, og vil ikke længer
taale tilstanden. Næste kapitel: revolution. Derefter maaske
kontrarevolution. Og saa videre.
Men lad os nu se paa revolutionen! Vi nordmænd, som —
visselig med god ret — har villet hævde for os forfatningstroskal)
og lovlydighed i fremtrædende grad, hvor ofte har ikke vi tiljublet
fremmede opstande vort bifald! Hvor har ikke vor begeistring
fulgt franskmænd, italienere, polakker, ungarer, grækere og andre
folkefærd, der tid efter anden har reist sig! Og reisningerne har
dog i sit væsen været hverken mere eller mindre end væbnede
protester mod bestaaende forfatning og lov, der altsaa ikke ved
sin blotte tilværelse formaar at tiltvinge sig almen anerkjendelse
og respekt. Dertil udkræves først og fremst, at disse magter efter
endt strid — endt fysisk som moralsk — har forstaaet at vinde
fæste i sindene. Er dette først skeet, kan ufuldkommenheden
endog være meget stor og for uden forstaaende særdeles
iøinefal-dende, uden at fremkalde modstødet. En mod borgerfriheden
ovenfra rettet krigstilstand, der nærmer sig eller er under
udvikling, vil i clen henseende virke meget langsommere og mindre
heftigt, end en, der har fundet en foreløbig afslutning under
efterladelse af minder, der følges af had og bitterhed, sorg og ydmygelse.
Erobrede lande eller provinser stilles ret ofte under bedre og
værdigere vilkaar, end under det tidligere styre. Men befolkningen
har følelsen af, at det er en fremmed interesse, som har trængt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
