Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagmand W. S. Dahl: Lidenskab i loven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374*
r
baade tid og møie at bygge op. Man kan nok tage advarsler.
Er ikke lovgiverne forsigtige, vil saaledes fanatismen meget let
kunne bringe det derhen, at frugterne af den heldbringende
afholds-bevægelse gaar ganske tilspilde.
Hvor loven har at skifte ret mellem forskjellige klasser,
samfundslag eller stillinger, vil det ofte være særdeles vanskeligt at
frigjøre den fra de tilsatser af lidenskab, egeninteressen vækker.
Man behøver blot at paahøre lovgivernes forhandlinger om en lov
af saadan beskaffenhed. Og opgaven bliver altid vanskeligere, fordi
kravene stadig stiger, hvert til sin kant. Det er selvfølgelig en
umulighed at fyldestgjøre dem alle, og da gjælder det at søge
af-gjørelsen just paa det punkt, hvor brødet kan blive skaaret mest
retfærdigt. Om man f. eks i vor husmands- og arbeiderlovgivning
eller vore skattelove har været heldig med afveiningen af de
gjensidige tidskrav, faar staa derhen.
Der gives borgerrettigheder af blandet materiel og mere
aan-dig art, og de staar selvfølgelig i forbindelse med tilsvarende
forpligtelser, der dog stundom blot er af moralsk natur. Paa dette
felt vil man gjerne i særegen grad se interesserne brydes mod
hinanden. Vi skal her blot minde om ste mineretten. Har vore
lovregler 0111 denne nogensinde været uberørte af lidenskab ? Vi
blot stiller spørgsmaalet.
Saalænge samfundet staar paa et mindre fremskredet
standpunkt, vil det allerede være meget, at det formaar at betrygge sin
indre orden og fremgang gjennem en lovgivning af væsentlig
rets-delende eller retssikrende art. Under sund udvikling vil imidlertid
gjenstandene for offentlig omsorg stadig forfleres, ikke blot
gjennem trang til udvidet værn, men saaledes, at samfundet selv
gjennem sine myndigheder gjør væsentlige tiltag. At der maa vises
forsigtighed med slige tiltag, saa de ikke fremkalder tilbageslag,
er en betragtning, der ikke kommer nærværende fremstilling ved.
Hvad her skal frem, er kun, at samfundet tid efter anden vil finde
føie til at optræde med love af væsentlig organisatorisk art.
Er en saadan lovgivning ikke just retsdelende, vil den dog i
regelen være forbunden med visse byrder og nye borgerpligter. Og
forsaavidt vil de ledende synsmaader staa i særdeles nært
sælgt-skabsforhold til dem, der behersker den egentlig retsdelende eller
retsbetryggende lovgivning. Blandt de mere iøinefaldende af denne
klasse love kan fremhæves de, der ordner skole- og fattigvæsenet i
ståt og kommune. Ogsaa veilovgivningen hører herhen. I første
række er dog vel at nævne hærordningen. Et utal af mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
