Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Dr. August Forel: Alkoholspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386*
vedtaget paa det første schweitziske afholdsmøde af de der talrig
repræsenterede afholdsforeninger. Jeg skal her give en nærmere
begrundelse af dem.
1. Alkoholspørgsmaalet er et hygienisk, etisk (moralsk) og socialt
spørgsmaal af største betydning for en sund fortsat udvikling af vort folk.
I virkeligheden miskjendes endnu spørgsmaalets enorme
betydning hos os. Naar undtages den ganske lille afholdsflok er denne
betydning hverken trængt ind i de dannede klassers eller i det
store folks bevidsthed og paa en utrolig kortsynt maade kaster man
aar om aar milliarder af penge, tilligemed en uhyre sum af
menneskelig kraft og menneskelig sundhed, og da især af
hjernevirksomhed ned i denne vor kulturs kjæmpevampyrs gab, uden
nogensomhelst alvorlige sikkerhedsforanstaltninger. Naar man ser paa
alko-holspørgsmaalet, maa man tænke paa den indskrænkede forblindelse
hos visse insekter, som lader sig og sit afkom fortæres af svagere
snyltegjester uden at synes at lægge merke dertil, — saa dybt
indgroet er deres instinkters automatisme! — Hygienisk maa
alko-holbekjæmpelsen kaldes, fordi alkohol ødelægger hjernen og resten af
legemet, etisk, fordi den fordærver vore seder og ødelægger
organet for vor etik, nemlig hjernen, og social er den af de samme
grunde, fordi et legemlig og etisk udartet samfund ikke kan
gjenfødes saalænge det vedbliver at pleie og dyrke en kunstig
hovedaarsag til sin egen udartning, istedetfor at afskaffe den.
2. Før blev alkoholspørgsmaalet, paa grund af ufuldkommen indsigt, ledet
ind i et galt spor, og siden ladt tilbage her paa grund af vanens magt,
fordom og slendrian. — og er alle forsøg paa at skabe en almen
indskrænket alkoholnydelse forblevne resultatløse.
Dette spørgsmaal har jeg allerede omtalt i indledningen til min
artikel. Idetheletaget skulde det være af interesse at undersøge,
hvorledes man egentlig er kommet til at nyde gjærede drikke, da
intet andet dyr gjør det. Det rimeligste er, at vore første forfædres
nysgjerrighed ved leilighed har ladet dem opdage gjæringsprocessen
i et eller andet blomsterbæger paa palmetræet, og at den paa
forsøget følgende beruselse og alkoholens evne til at vække tørst og
„mer-smag" kan forklare resten.
3. Alkohol, eller ætylalkohol, er en for den menneskelige saavel som for
den dyriske organisme skadelig substans, hvis giftighed stiger med dosernes
størrelse og hyppighed, men selv ved den maadeligste brug tydelig hindrer
organernes funktion, en substans, som hverken hører til nærings- eller til
o p I i velsesmid lerne og som i den normale diæt aldrig gjør nogen nytte og
derfor ikke bor have plads i den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
