Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Dr. August Forel: Alkoholspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388*
staar side om side med alle narkotiske gifte ; for det andet i
hjernens lammelse og bedøvelse ; for det tredie i den almindelige skik
at regne den med til de daglige diæt-midler ; for det fjerde i de
frygtelige ødelæggelser, som den, ligeoverfor det enkelte individ
som overfor samfundet, som en følge heraf og paa grund af
sin toksiske virkning (hvorom jeg senere skal tale) anstifter. Alle
disse grunde gjør det til en absurditet at sammenligne den med
te og kaffe, hvad der dog daglig gjøres. Disse uskadelige
nydelsesmidler indeholder vistnok en ren ubetydelighed af giftstof. Men
de afføder hverken lidenskab eller forbrydelser eller dødsfald eller
sygdomme eller svækkelser. De hverken lammer eller bedøver
hjernen. Enhver, som ved at nyde deraf bliver uvel eller søvnløs,
holder straks op med at drikke dem, og dermed er sagen færdig.
„Te-ismen" og „kaffe-ismen" er skræmmebilleder, som slet ikke
eksisterer eller sammen med tusen andre hører ind under
suggestionens kapitel og derfor ikke behøver at bekjæmpes. Noget værre
er det med nikotinforgiftning (ved tobaksnydelse). Dog selv denne
forholder sig overfor alkoholismen, som en myg til en elefant, og
det vilde være bortkastet kraft at spendere krudt og kugler paa
den. — Man maa fastholde, at selv den ubetydeligste opkvikkelse,
selv den første løsen paa tungebaandet, frembragt ved nydelse af
vin eller øl, beror paa alkoholforgiftning af hjernen. Det er kun
vane og fordom, som bringer os til at overse det betænkelige
ved disse fænomener. Hvis de opstod ovenpå a nydelsen af en ny
hidtil ukjendt substans, vilde man straks blive ængstelig og klage
over forgiftning.
4. I samtlige gjærede og brændte drikke udgjør den samme ætylalkohol
den væsentligste giftbestand, altsaa baade i øl og vin, i frugtvin og i alle
sorter af brændevin, hvad enten de, som man udtrykker sig, er egte eller
forfalskede. Kun i absint spiller en anden gift en betydelig rolle.
Fusel og andre saakaldte „urensligheder" forekommer i de spirituøse drikke
i altfor smaa kvantiteter til at forhøie ætylalkoholens giftighed i nogen
væsentlig grad, hvad Straszmanns og Joffroys eksperimenter saaavelsom
erfaringen fra dranker-asylerne ugjendri velig har bevist.
Det er kun en gammel fabel dette at betegne de saakaldte
„urensligheder" som ondets egentlige kilde. De hertil sigtende
forældede angivelser af Dujardin Beaumetz var, efter hvad professor
Joffroy i Paris nylig har bevist, grundfalske ; ti selv ren fusel
viser sig, naar den nydes af hunde, ikke stort giftigere end
ætylalkohol og i vore spirituøse drikke forekommer den jo kun i rent
forsvindende mængder. Derfor har ogsaa clet schweitziske
alkoholmonopols direktør, hr. dr. Milliet, som tidligere traadte saa varmt
i skranken for rensning af brændevinet, selv brugt udtrykket
„fuselskrøne" og for at hjælpe paa velsmagen blandet den rensede snaps
med den urensede.
Straszmann fandt, at de samme doser af renset ætylalkohol
dræber de samme dyr som urenset fuselsnaps. Og erfaringen vis’er
os, at vi paa kuranstalten Eliikon hovedsagelig har vin- og
øl-alkoholister ; ti endog størsteparten af de patienter, som i listerne
var-opførte som spiritus-drikkere, nød kun ganske lidt deraf og var
hovedsagelig bleven alkoholiseret vecl nydelse af vin og øl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
