Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Dr. August Forel: Alkoholspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390*
muskulaturen allerede er udmattet, mens Destrée finder den overalt,
men anser den for uvæsentlig. Hvad en varig ydelse fra musklernes side
angaar, er alle eksperimentatorerne bestemt enige i, at selv de svageste
doser af alkoholiske drikke virker skadelig, ligesaa hvad enhver rent
aandelig virksomhed angaar.
Til clenne tesis er der ikke stort at føie.
Nylig har den ved professor Fich i Würzburg, ved den
abstinente engelske armés seire ved Atbara og Kharthum, ved de
alko-holabstinente vegetarianske tyske længdeløberes seier i Tyskland
erholdt glimrende bekræftelser. At i alslags sport og kraftydelser
den afholdende — ceteris paribus — altid seirer over den
maade-lioldne alkoholdrikker (naar kræfterne ellers er lige), er en nu saa
mange tusen gange bevist kjendsgjerning, at den ikke vilde trænge
nogen nærmere paavisning, hvis ikke fordommen var saa umaadelig
stor. General Miles’s befaling til de amerikanske tropper i Santiago
saavidt muligt ikke at nyde nogensomhelst alkoholiske drikke, ikke
engang vin eller øl, støtter ogsaa min sats. Ifølge dr. Wulffert har
ogsaa vegetarianerne sin afholdenhed fra alkohol at takke for sine
fortrin, ikke sin afholdenhed fra kjød. Nansens og Johansens
storartede, næsten fabelagtige kraftydelser under deres nordpolsfærd
skede under absolut udelukkende kjøddiæt, men total afholdenhed.
Denne kjendsgjerning fortjener at slaaes fast.
For min egen personlige part har jeg, siden jeg sluttede med
alkohol, det vil sige : ligefra mit 38te aar og til mit 50de. i
sammenligning med min meget maadeholdne alkoholnydelse før den tid,
erfaret en saa konsekvent forøgelse af min kraft i de forskjelligste
retninger, at læren om den svækkende virkning af selv den mest
maadeholdne vanlige alkoholnydelse (vin og øl; andre sorter drak
jeg ikke) for mig staar ligesaa fast som en matematisk sats.
7. Levetiden afkortes betydelig ved den sterke nydelse af alkohol. Men
selv ved maadeholden brug bliver den gjennemsnitlig 6 aar formindsket.
Dette fremgaar konsekvent og utvetydigt af de nu i 30 aar fortsatte
statistiske opgaver fra de engelske livsiorsikringsselskaber med særlige
sektioner for afholdsfolk. De sidstnævnte giver en betydelig rabat og gjør dog
bedre affærer, fordi der her indtræder langt færre dødsfald, end man
efter de vanlige beregninger skulde vente. Ifølge schweitzisk statistik
dør i de 15 store byer over 10 procent af vore mænd over 20 aar enten
udelukkende eller delvis (o: i forbindelse med andre omstændigheder) af
alkoholisme.
De lande, som konsumerer mindst alkohol (i Europa er det
Norge og Sverige), kan opvise den længste livsalder. Fra 1851 til
1860 var dødeligheden i Sverige 21,7 af 1000 om aaret, fra 1860
til 1894, det vil sige: siden gjennemførelsen af de indgribende
al-kohol-reformlove (1860), kun 17,5. I Danmark udgjorde den fra
1851 til 60 gjennemsnitlig 20,6 af 1000, fra 1860 til 94 19 af
1000. Mens i Sverige formindskelsen udgjorde 4,2 af 1000, var
den i Danmark, hvor der ingen alkohollov var, og hvor der blev
drukket ligesaameget som før, til trods for fremskridtene i andre
henseender kun 1,6 af 1000. I Sverige maatte i 1860 36 procent
af rekruterne sendes hjem som ubrugbare, i 1890 kun 20 procent,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
