Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Dr. August Forel: Alkoholspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394*
12. Omtrent halvdelen af alle forbrydelser og tre fjerdedele af alle
legems-forbrydelser foretages, ifølge omfattende statistiske opgaver fra alle
lande (Baer og andre), under alkoholens indflydelse. Ved delvis
gjennemførelse af reformer i retning af afhold (Maine, Norge, Kanada) synker
tallet af forbrydelser betydelig. Naar alkoholforbruget stiger, stiger dette
tal i samme forhold (Frankrig). Dette viser sig ogsaa, naar man
sammenligner forbruget i de enkelte byer og distrikter (Massachusets). Men
ogsaa hyppigheden af forbrydelser og ulykkestilfælde om søndagen,
lørdags aften og mandag (Lang), alle undersøgelsesdommeres og kriminelle
sagkyndiges erfaringer stemmer overens hermed og alle aviserne bekræfter
daglig disse erfaringer.
Ingensteds viser alkoholens fordærvelige indvirkning paa den
menneskelige hjerne sig saa tydelig som i statistiken over
forbrydelser. Lammelse i fornemmelse og tænkning, uoverlagtheden,
forbinder sig med en instinktmæssig impulsivitet i handling, som
fører de drukne og halvdrukne til forbrydelser, som de, naar
alkoholens virkning er forbi, altfor sent angrer. En stor del af deres
forbrydelssr, ja størstedelen, gjør ikke paa omgivelserne indtryk af
at være udførte i drukkenskab; de kan endnu gaa bent og laller
ikke ; i det fald er nemlig det farlige stadium som oftest allerede
overstaaet. Men en sterk pirrelighed slaar sig sammen med
hidsig nærtagenhed, bedøvelse af evnen til overlæg og lammelse af
fornuftens arbeide. En voldsgjerning, et mord er da snart begaaet;,
og bagefter stræver juristen med at bevise, at fyren ikke var saa
drukken, at han ikke vidste, hvad han gjorde, eller ogsaa, at han
burde have kjendt sin egen natur og ikke drukket sig fuld, eller
endog, at han med vilje har drukket sig de formildende
omstændigheder til. Maaske drikker samme domnier, om end uden
forudgaaende hensigt, sig en liden nathue paa den selvsamme dag. Men
saadan er nu den menneskelige aand beskaffen. Drankeren maa
dog have uret, paa ham og hans „last" maa man ride for at frelse
honnøren hos det samfund, som selv drikker og forfører ham til at
drikke. Drik er en forskriftsmæssig institution, naar blot intet galt
times vedkommende. Isaafald derimod — da ve „drikkeren" ! Det
er vor moral !
Og paa samme tid beviser statistiken ubønhørlig for livert
enkelt lands og hver enkelt landsdels vedkommende den direkte
afhængighed, hvori antallet af forbrydelser staar til alkoholforbruget.
Vistnok gives der forbrydelser, som er uafhængige af alkoholisk
nydelse, men for det første udgjør de et mindretal, og for det andet
begaaes de mestendels af (aandelig eller etisk) degenererte
mennesker, som ikke mindst skylder sine forfædres alkoholisme sine
defekte hjerner.
Desværre er antallet af de ulykkestilfælde, som skyldes
alkoholen, ikke statistisk fastslaaet (man behøver kun at tænke paa
jernbanefunktionærer o. s. v.). Men sammenhængen er ogsaa her saa
tydelig, at ulykkesforsikringsselskaber straks og uden at gjøre
vanskeligheder indrømmer afholdsfolk anselige præmienedsættelser.
13. Mangfoldige sindssygelægers (og desuden barnelægen Demmes)
undersøgelser og eksperimenter har for længe siden bevist, at afkommet efter
alkoholikere, som følge af den alkoholiske degenerering af deres kjøns-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
