Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Anathon Aall: Grundtræk af filosofien i vor tid - II. Det sjælelige og det logiske liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408*
anden interesse, at efterlade i centralapparatet, en fysikalsk, chemisk
virkning, der sætter merke og forelindes siden, efter at
fornemmelsen er veget bort igjen ; paa samme maade har det gaaet alle
de tidligere z, tilsammen stort Z. Dette vil vi erindre naar vi nu
forfølger z i dets videre udvikling. Det næste er at z, som er
bleven til en forestilling zP, tilsættes med andre forestillinger.
Elementer af tidligere fornemmelser Z, der som antydet i tidens løb
har aflagret sig, forbinder sig med zP. Vi har formelen
zp + Jr Denne ± = y
er altsaa en i hjernen opbevaret rest af tidligere fornemmelser og
indgaar forbindelse med den nye forestilling Zp. Det er dette vi
kalder association. Associationen kan ske øieblikkelig og for vor
bevidsthed vaagne ligesaa snart som zP, det umiddelbart psychiske
resultat af fornemmelsen z. zP og y kan derfor optræde samtidig.
Den ene kan ogsaa slutte sig til den anden. Associationen har
begge disse former: er snart simultan snart succesiv, som det
heder. Naar forbindelsen af den nye forestilling med en gammel
naar til vor bevidsthed, taler vi om erindring.
Her møder vi et meget dunkelt spørgsmaal. Mellem en
rigdom af slumrende forestillinger vækkes der i hvert tilfælde visse
enkelte, de saakaldte erindringsbilleder. Hvad er det som afgjør
hvilke der skal komme frem ? Erfaringsmæssig kan der paapeges
flere love efter hvilke valget foregaar. Der er f. ex. nært
slegt-skab mellem zP og y, eller det er lige det modsatte, kontrastfølelsen
bliver virksom. (Det sidste kan psychologisk ikke forundre mere end
friktionen i det mekaniske eller end den fysiologiske kjendsgjerning,
at en organisme vexelvis har behov af søvn og aktivitet, mørke og lys).
Paa det hermed skildrede omraade er det man tilskriver fantasien
frit spillerum. Men der kan være tvil, om denne frihed existerer.
Den hjernefysiologiske proces ved en forestillings udvikling
overskuer vi endnu ikke, men den er aabenbart meget sammensat.
Sammen med den gruppe erindringsbilleder, de forestillinger vi
betegnede med y og som sluttede sig til zp er der en række andre
fore-stillingsrester i bevægelse k, 1, m osv., nogle bevidste, andre kanske
som jeg ik&e merker. Og disse forestillinger er ledsaget af sin
egen følelse. De er ikke et enkelt tal, men en potens yq kr ls osv.
Over forestillingsdätumet zp der iøvrigt selv er en potens, breder sig
virkningen af disse oven betegnede potenser, og det saaledes at
stemningen kan blive tilegnet medens kanske forestillingabidraget
falder væk. Et exempel: A faar et brev der er utilstrækkelig
frankeret af X. Der staar tegnet 20 udenpaa konvolutten som efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
