Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Anathon Aall: Grundtræk af filosofien i vor tid - II. Det sjælelige og det logiske liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410*
af forestillinger i deres lovmæssige sammenknytninger, hvilken
betydning vilde det ikke faa for det menneskelige samliv, for
opdragelsen ! Historien vilde da ikke blive det tusenaarige menneskelige
eventyr som det nu let synes være, men en mægtig lovmæssig
virkelighed. Og den oversigt man vilde kunne tilstræbe over aarsag
og virkning i de sjælelige forhold vilde ruste slegten ud til at gaa
fremtiden sindigt imøde, baade den individuelle og den politiske
fremtid!
Den hele illusion af en vilkaarlig aandelig proces eller en, hvor
det fysiologiske underlag svigtede, vil — om ovenantydede hypothese
holder stik — bero paa det raffinement vore forestillinger er gjenstand
for, under den i det uendelige gaaende række af
forestillingsforbindelser. Lad os se lidt nøiere paa tingen : Den naturlige ydre
platform for vore forestillinger i deres oprindelige umiddelbarhed
er angivet med de to bestemmelser: rummet og tiden. Begge
disse former i hvilke al opfatning foregaar, hviler paa det samme
grundforhold, hvori al virkelighed forefindes, nemlig paa
bevægelsens, den uophørlige vordens kjendsgjerning. Til disse 2 faktorer
kommer saa hypothesen om stoffet, materien, en hypothese ved
hvilken vi forudsætter en enhed for den verden, hvis grundbeskaffenhed
vi ikke har kjendskab til. Men forestillingslivet i dets høiere
former formaar at se bort fra disse 3 grundforudsætninger i den
objektive verden, at abstrahere, som det heder, fra rum, tid og stof.
Den udvikler en forbindelse af forestillingselementer, hvor
tilknytningen til det af sanserne foraarsagede indtryk er fjern eller synes
helt borte. Dette fremkalder den opfatning, at den hele sjælelige
erkendelsesproces maa, sammenlignet med den første sansning,
tilhøre en ny orden. Det primitive menneske ytrer sig ved gestus;
et trin videre, og man ordner et mellemværende med ord, tilslut
foregaar udredningen af et forhold ved en skriftvexel. Men den
som forfølger udviklingen bagover igjen, vil paapege, at den
skriftlige fremstilling afhænger af de orel der høres talt, disse ord
igjen hviler paa de følelser, sanselige erfaringer har affødt.
Forskningen, hvis maal er at føre alle foreteelser tilbage paa sidste og
enkleste enhed, har som jeg mener, med rette sigtet paa den
fysiologiske proces, undersøgende om ikke ytringer af vort begrebs- og
følelsesliv tilsidst skulde være at udlede af de samme fysiske
grundtilstande, eier er første vilkaar for vor jordiske virkelighed. Denne
forskning har ikke opnaaet saa sikre resultater, at den kan udtale
en dom om forholdet meel videnskabelig sikkerhed. En ting er
imidlertid sikkert : Vore dages undersøgelser har kuldkastet de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
