Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bernt Lie: Digte - Du —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429*
Jeg ser clig sænke
dit unge Hoved,
din Nakke bøier sig
svaneblød,
og jeg beundrer dig,
som da jeg stod ved
Gudindens Billed
i Marmorlød.
Den farveskiftende
Silkeklædning
er kold og blank om
dit unge Blod,
— og om dig ser jeg
saamangen Hedning
med blanke Øine
for Gudindens Fod!
Da nynner jeg
mine gamle Sange,
da hvisker jeg mine
unge Ord,
som engang gjorde
Gudinden bange,
— en Dag i Vaarsol og
Rosenflor.
Og fast du sidder
saa fjernt derhenne,
fast intet frem
til dit Øre lød
— mig synes Marmoret
svagt at tænde
med Glans af Vaarsol og
Rosenglød —!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
