Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra udlandets literatur - A. von Ende: Har Amerika en national litteratur?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
467*
G-ammel-England, som var foraarsaget ved kvækernes og puritanernes
og andre sekters frafald; de sidste udsprang af en naturlig trang til
at overlevere efterverdenen beretningen om de enkelte koloniers
grundlæggelse. Begge var affattede i en saa tør, nøgtern tone, at de nok
kan have sin interesse som kulturhistoriske dokumenter, men ikke som
litterære kunstverker. Litteratur forudsætter et kunstnerisk miliø, der
vanskelig eller umulig kunde fremkomme i Ny-England, saalænge
puritanismens rigorøse tarvelighed og nøgternhed var eneherskende. Kim
i én by kunde den aandelige atmosfære fortætte sig til et saadant
kunstnerisk miliø, — landets dengang som nu kosmopolitiske
hovedstad, New-York. Her var det, at, efterat velstand var fulgt paa freden,
ønsket om gjensidig aandelig paavirkning førte til oprettelse af
klubber, hvor tidens skjønaander kunde lade sit lys skinne og skjærpe
og slibe sit vid paa hverandre.
Med I r w i n g, som kan ansees for denne bevægelses midtpunkt,
begynder den amerikanske litteraturs klassiske periode. Dens
repræsentanter var fordetmeste klassisk dannede mænd, som havde dannet
sin aand efter gamle europæiske forbilleder. Den uudtømmelige skat
af nationale stoffe blev behandlet paa den mangfoldigste vis. Irwing
sammensmeltede de hollandsk-amerikanske kolonialtraditioner til et
harmonisk hele og prægede dem saa individuelt, at de er blevet
verdenslitteraturens fælleseiendom. Cooper kan kaldes indianer-romanens
Walter Scott, Hawhtorne puritanismens romantiker; Lo well
legemliggjorde den typiske yankee i sin Hosea Bigelow; Whittier blev det
amerikanske landlivs lyriker, og Longfellow opnaaede ved sin
mangesidige poetiske skaberkraft ærespladsen. I Bryants høitidelige
naturpoesi og Holmes’ aandfulde og varme prosa var der saa lidet
af de nationale eiendommeligheder at finde, at det ikke undrer os,
naar nylig en amerikansk kritiker sagde, at dr. Holmes og andre
amerikanske digtere en dag havde opdaget, at de havde holdt paa at
besynge lerker og primulaer og andre fugle og planter, hvis bekjendtskab
de kun havde gjort i den engelske poesi. W. Emerson derimod gav
de fremskredne amerikanere i sine af tyske kilder øste og i et
fængslende sprog skrevne essays en verdensanskuelse, som tiltalte deres
eklektiske aand uden at omstøde de pietetsfuldt bevogtede puritanske idealer.
Ganske forskjellig fra disse repræsentanter for den amerikanske
klassicisme var i denne periode kun to forfattere, Edgar Al Ian Poe og
Thor nau. I begge disse levede der et stykke verdenssjæl; men mens
Poe svævede hinsides rum og tid, i mystikens taageverden, lod Thornau
sig nøie med det jordiske og følte sig ét med naturen. Poe var den
første amerikanske digter, som i fonn og indhold slog ind paa nye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
