Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra udlandets literatur - Joseph Flach: Polske fortællere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179*
kjendsgjerning, at romanen er den dominerende digtart inden
skønlitteraturen, i alle dens former -og underarter, fra den lille novelle eller
skisse og opover. Mens vi dramaet ikke kan maale os med andre
nationer, og mens vi i lyriken har det uklare, chaotiske, som varsler
om en ny epoke, tilfælles med de fleste, har vor romanlitteratur i de
sidste decennier udviklet sig skjønt og besidder endogsaa en roman af
ubestridt verdensberømmelse. Denne foreteelse er forsaavidt
overraskende, som den polske roman, bortseet fra ganske sporadiske
forekomster, neppe er ældre end hundrede aar. Den første forfatter, som
vandt det polske publikum, som hidtil kun havde mættet sig med
fransk underholdningslekture, var Kraszewski (død 1887), en
forbausende frugtbar og mangesidig forfatter. Samtidig med ham levede
mange andre forfattere, der for en stor del hentede sine sujetter fra Polens
historie, men hele denne generation er for størstedelen uddød; den
sidste af dem var Kackowski, og de faa, som nu lever igjen, skriver
ikke mere eller vækker ialfald ingen opmerksomhed.
Polens største nulevende romanforfatter, den eneste, som ikke
blot læses og beundres i sit hjem, men ogsaa i den hele civiliserede
■verden, er Henryk Sien kiewi cz. For 26 aar siden debuterede
han med smaa realistiske noveller og aabenbarede i nogle af dem,
som f. eks. Hania, Janlco musikant en dybde og friskhed i følelsen,
en energi og selvstændighed i tanken, som lod ane, at han snart vilde
blive den polske litteraturs mester. Ganske uventet kom han derefter
med en historisk trilogi fra det 17de aarhundrede, som med ét slag
hævede hans navn høit over alle hans samtidige.
Trods den kolossale lykke, denne historiske cyklus gjorde, slog
Sienkiewicz dog i sit næste verk ind paa ganske nye baner; det var
•den lidt langtrukne nutidsroman Uden dogme, hvis hovedperson er en
mand, som af naturen er i høieste grad begavet, men som gaar
tilgrunde af mangel paa enhver høiere tro. Denne strengt psykologiske
roman — som er beslegtet med Bourgets Disciple, men opstaaet ganske
uafhængig af den — kunde naturligvis ikke opnaa den popularitet
som forfatterens tidligere arbeider; dog bruges i Polen nu den
bedrøvelige helts navn Ploszowski ligetil som et fællesnavn, og bogen selv
har fremkaldt en mængde efterligninger. Men digterens skabertrang
stræbte stadig efter nye former, og saa fremstod romanen Quo vadis,
som giver et mere levende billede fra Neros tid end nogen anden af
de talrige beretninger fra kristenforfølgernes tid. Endelig fremtræder
Sienkiewicz for øieblikket i et Warschausk ugeblad med sin nyeste
roman, som vender tilbage til hans første genre og med koloristisk
mesterskab skildrer Polens blodige kampe mod den tyske orden, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
