Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra udlandets literatur - Joseph Flach: Polske fortællere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
475*
tet fra den ofte benyttede konflikt mellem Henrik IV og Gregor VII.
Hvad den anden hovedgenre angaar, nåtidsromanen, saa er det
interessant for en fremmed at se, hvor paavirket den er af Polens sociale
forhold. —En roman som „Sylvester von Geyer" af Ompteda
vilde man forgjæves søge i den polske litteratur; den kunde ikke
tænkes skrevet i Polen. Polens sønner vælger yderst sjelden deu militære
løbebane, da de joisaafald maa tjene under fremmede faner; men bliver
de militære, saa er de tabt for den nationale sag.
Den vigtigste rolle spiller, i livet som i litteraturen, landbeboeren,
storgodsbesidderen saavelsom bonden. I ingen anden litteratur findes
saamange romaner og noveller, som foregaar paa landet, som i den
polske. Sedvanlig behandles temaet med en sterkere eller svagere
udtalt didaktisk tendens, som omtrent gaar ud paa at bevæge
landadelsmanden til større sparsommelighed og troskab mod den hjemlige
jord. Ofte skildres dog bonden uden nogen moralsk tendens, bare for
sin eiendommeligheds skyld. Den bedste paa dette omraade er S
e-\v e r Maciejowski, som skriver smaa livsfriske landsbyhistorier..
Det er bekjendt, hvilken plads jøden, specielt landsbyjøden, indtager
i det polske liv, som godsbesidderens faktotum, som krovert og som
aagerkarl. Denne side af vort liv skildredes med forkjærlighed af
den for et par maaneder siden døde Klemens Junosza,
Saaledes ser den polske litteratur ud, naar man ser paa den
ældre generation af forfattere. Men i nittiaarene optraadte en skare
af friske, ungdommelige talenter, som, selv om de ikke har fremkaldt
nogen revolution, dog har tilført litteraturen nye idéer. De var for
størstedelen paavirkede af udenlandske forfattere, enten af de ældre
russere, som Dostojewski eller Tolstoj, — eller ogsaa af de nyere
franske og skandinaviske, nu og da ogsaa af tyske. Det skal her
straks siges, at Zolas konsekvente materialisme kun har udøvet en
meget svag indflydelse paa den polske litteratur. Eørend han kom til
os, var hans teorier allerede et overvundet standpunkt i hans
hjemland, og kunde derfor ikke mere slaa dybe rødder. En desto større
indflydelse maa derimod tilskrives to andre franske romanforfattere, Guy
de Maupassant og Paul Bourget, hvis psykologiske analyse vandt
megen anklang, især efter Sienkiewicz’s Uden dogme. Ogsaa
skandinaviske forfattere som I. P. Jakobsen og Hamsun fandt
efterlignere og beundrere. Karakteristisk for denne tid er ogsaa det opsving,
novellen og den mindre fortælling tog: store romaner paa flere bind
skrives yderst sjelden af de yngre forfattere. Tidsskrifter er opstaaet
for at give plads for disse de yngstes produktioner. — Den historiske
genre træder i baggrunden for nutidsskildringen, de høiere samfunds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
