Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Anathon Aall: Fra Oxford
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
mark. En ting slaar mig: Neppe skal man se nogen
studenter-verden, hvor der er saa faa som maa bruge briller. Disse
studenter arbeider nogle timer med bøgerne om formiddagen. Resten af
dagen er cle ude i den frie aabne luft, eller de pleier
kammerats-liv ude i byen med dens mange stilfulde bygninger.
Saadan gaar det til klokken er 9,05. Da er det slut. Da er alle
hjemme, da skal de være hjemme. Gamle „Tom" fortæller dem
det. Tom, den sterke, klangfulde klokke i kathedralkirken taarn.
Hver eneste kveld sender den bud om, at nu lukkes alle
collegeporte. Saa har det været fra umindelige tider. Paa 1ste slag har
2 universitetsinspektører, „proctors", sat sig i bevægelse, vandrende
gjennem byen, dens kaféer og restauranter, for at lægge hver
student i mulkt, hvem de finder ude endnu.
I Oxford vecl man at fortælle om en kveld da Tom ikke gav lyd
fra sig. Da ikke ét af de reglementære 101 slag kom. Sjelden har vel
stumhed voldt mere larm. Hvordan hang det sammen? Jo
studenter af Christ Ch. havde ødelagt klokkesnoren, simpelthen
skaaret den over. Saadant var uhørt. Mere kom til. Samme nat
havde de listet sig ud i collegegaarden (the quadrangle) og paa
mure og vægge malet en del mystiske figurer. Hvad slags figurer?
Vel, har De været i Potsdam? Har De seet de figurer og
ansigter, Fredrik den store lod tegne i Voltaires soveværelse . .. ? Det
slemme ved tingen var, at dyretegningerne paa collegets mure
samtlige bar en uhyggelig lighed med chefens (diakonens) profil. Der
har aabenbart hersket indignation inden „the house"s vægge den
dag. Hvad det var for, har jeg vist ogsaa hørt. Noget med et
bal, diakonen havde havt den idé at . forbyde studenterne at tage
del i. Er ikke det grund nok, synes De? Kjæmpede ikke
Achæ-erne i tolv aar, fordi en kvinde havde givet en fremmed gjæst fra
Troja sin gunst? Og kan De fortælle mig, hvad det var egentlig
franskmændene og tyskerne sloges om i 1870? Egentlig?
I denne kamp trak cle kaade oprørere det korteste straa,
hvilket ikke bør forundre nogen. Egentlig! Der blev en del
relegationer. Et par studenter blev „landsforviste", eller byforviste
om De vil. Om fred og god forstaaelse dermed blev oprettet igjen,
skal jeg ikke kunne sige. De ved, protestantisme kvæles ikke altid
ved et par tvungne emigrationer. Hvilket maaske stundom ikke
er helt forstaaet.
Forøvrig saa er forholdet mellem lærere og studerende ved
colleges og universitetet gjennemgaaende vist saa godt som man
kan ønske sig. Disse unge mænd kommer, de fleste, fra gode hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
