Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jon Laberg: Henrik Wergelands bedstefar, Halvor Lassesen Bæraas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
og dunkle. Man ved, at lian en tid var klokker til Hosanger; men
hvorlænge han blev i den bestilling, ved man ikke; nok er det, at han
en vakker dag gik fra klokkeriet og reiste ind til Bergen. Her
opholdt han sig nogen tid; men saa kom vandrelysten igjen over ham;
han tog hyre paa et fartøi og gjorde etpar søreiser, blandt andet til
Portugal. Her taber sagnet hans spor; man ved kun saa meget, at
han aldrig mere vendte tilbage til sit fædreland".
Disse meddelelser om Halvor Bæraas er ikke meget oplysende
og heller ikke meget korrekte. Henrik Wergelands bedstefar synes
imidlertid at fortjene et noget udførligere eftermæle, baade for sin
egen og for slegtens skyld, og skal jeg i det følgende forsøge at give
en iremstilling af Halvor Bæraas’ liv, saaledes som det fremstille^ i
aktstykker, der hidtil vistnok har været ukjendt for de fleste.
Halvor Lassesen Bæraas’ far, Lasse Olsen Bæraas, var fra gaarden
Verkland i Evindvig, hvor han blev født 1725. Efter at være bleven
gift med Brita Halvorsdatter Pjelsende flyttede han i 1747 til Bæraas,
hvor han døde i 1761.
Lasse Bæraas’ to børn var datteren Kari, født 1751, og sønnen
Halvor, født 1755. Begge paa Bæraas. 18 aar gammel blev Halvor
„skoleholder" i Lindaas. Presten sammesteds, A. Pürstenberg, synes
at have faaet interesse for den unge skoleholder og tog sig af
hans videre uddannelse.
Han merkede hos ham, meddeler presten, „et godt hoved og en
særdeles lyst at gjøre sig ved Guds naade mer og mer bekvem og
duelig til det embede, hvortil lian var kaldet, og fattede jeg deraf en
særdeles lyst at være ham dertil, saa vidt det stod til mig, paa alle
maader behjelpelig, tillod ham derfor, saa ofte han havde tid og
leilighed dertil, at komme til mig, da jeg ei alene gav ham adskillige
gode formaninger, men endog laante ham en og anden ham nyttig bog,
gav ham en forskrift, for derefter bedre at øve sig i at skrive, og
liar han og benyttet sig af begge dele. Jeg har og adskillige gange
ladet ham forestaa og begynde sangen i Lindaas kirke, og da jeg
merkede, at han havde en god røst og stemme, men var endnu ikke
den rette melodi paa en og anden psalme ret bekjendt, formanede jeg
liam at lægge sig derefter og faa en at undervise sig deri, dette har
han og gjort."
Ved hjælp af dette rosende vidnesbyrd fra presten lykkedes det
Halvor i 1775 at faa biskoppens godkjendelse af en mellem Halvor
og klokkeren til Hosanger, Jens A. Møinichen de Pine, oprettet kon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
