Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jon Laberg: Henrik Wergelands bedstefar, Halvor Lassesen Bæraas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Biskoppen søger at forlige de stridige parter, men som det synes,
uden resultat. 1 et brev af 3. decbr. 1777 skriver presten til
biskoppen:
„Jeg ser til min sjels inderlige fornøielse, at Deres
Høyærværdighed paa bedste maade har villet se den mellem menigheden og mig
mod klokkeren Halvor Bæraas opkomne tvistighed retfærdig bilagt;
men jeg maa med hjertens græmmelse tilmelde Deres Høyærværdighed,
at Halvor klokker er den samme stive og stolte karl, der paa ingen
maade vil falde til føie, eller handle efter D. H. ordre". Presten
anmoder om, at provsten maa blive befalet at optage forhør.
Som svar paa sine besværinger over klokkeren har presten den
sorg at modtage fra biskoppen et brev, hvori denne udtaler sine tvil
om, „at presten paa lovlig maade kan bevise sine beskyldninger mod
klokkeren". Presten mener derimod, han ikke alene skal kunne bevise
de tidligere fremsatte beskyldninger, men ogsaa at klok keren efter
suspensionen havde „udøvet den ondskab med hatten paa hovedet at overskjelde
presten, fordi denne ikke vilde tage ham paa sin baad med til Seim"..
Halvor skulde desuden have beskyldt ham for at have
oppebaa-ret „natteholdspenge" ogsaa for klokkeren og puttet dem i egen
lomme. I den anledning har presten formaaet 3 mænd paa Seim at
bevidne, at „Voris Allerhøyst Elskeligste, Kiere, Hæderlige og
Høylærde Hr. Berg ikke haver oppebaaret mæste eller mindste skilling
til denne tiid".
Klokkeren har paa sin side havt sin fulde hyre med at forsvare
sig mod prestens hyppige angreb og angivelser.
Til en begyndelse synes han at have været mest tilbøielig til at
opgive det hele. Allerede et halvt aars tid, efter at Berg var kommen
til kaldet, søger Halvor om at faa overdrage sit „embede" til en
Simon Icheland, men denne betænker sig i sidste øieblik. Som grund
for sin ansøgning anfører Halvor de mange „vanskeligheder" med
presten.
I et brev af 8. septbr. 1777 meddeler han biskoppen, at han
efter dennes ordre havde indfundet sig hos en af naboerne paa Mjøs
for der at søge at komme til forstaaelse med presten. Men Berg
„blindt aldeles paastod, at jeg (Halvor) for hr. Bergs mod mig gjorte
beskyldninger, som bestod i grov ulydighed, hovmod m. m., skulde
betale mulkt med 2 rdl. til sognets fattige". Halvor blev negtet adgang
til at forsvare sig, og følgelig kunde intet forlig komme istand.
Halvor udtaler i samme forbindelse, at han „til alle tider har
begegnet sin foresatte sogneprest med al høflighed, artighed og skikke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
