Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jon Laberg: Henrik Wergelands bedstefar, Halvor Lassesen Bæraas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
bekvem, hvilken bekvemhed i forretningen han tillige prydede med et
rosværdigt forhold i levnet", og kan presten „med god samvittighed
vidne : At ligesaalidt som jeg nogensinde befandt ham enten udi
drukkenskab, dobbel, opsætsighed eller nogen usømmelighed skyldig eller
fortjent til ringeste beskyldning eller bestraffelse af mig eller andre, men
i et og alt forholdt sig saaledes som en retskaffen klokker anstaar
elsket og agtet baade af prest og almue".
Der er grund til at tro, at dette vidnesbyrd har gjort udslaget
til fordel for klokkeren. Naar undtages en fornyet anmodning fra
Berg, dat. 10/i 1778 om nedsættelse af en provsteret, er det ikke
lykkedes at finde nogen senere besværing fra prestens side. Ialfald
synes han efter den tid at have fundet det heldigst at holde provst og
biskop udenfor. Dette kan ogsaa have sin grund i, at presten paa denne
tid blev optagen paa en anden og for ham mindre behagelig maade.
Medhjælperne i prestegjeldets samtlige sogne henvendte sig
gjentagne gange til biskoppen med klage over deres sogneprest. Presten
beskyldes for optrækkeri, vrangvilje og et arrigt sind. Han prygler
sine skydsfolk, lader en fattig stakker, der melder sig til altergang,
„henvise til Panden og straks derpaa antage til alters" og er forøvrigt
„beheftet med lOOOder uordentligheder".
I sit forsvar anfører presten bl. a. følgende: Af 5 skydskarle,
der en søndag var fremmødt til presteskyds, var nogle rene
landkrabber, „2de mile oppe i landet bosiddende, andre var nys opkommen
af fransossen og kunde neppe gaa end sige reise i skyds". Og „denne
ulovlige skyds mødte ham tillige med brutalenhed og skjødesløshed",
hvorfor han „formener ikke at have begaaet stor synd eller last, om
han i hastighed for at redde sit liv og baad har givet dem en
sandse-kage af sin stok". Forøvrigt betegner han klagen som „et bevis paa
deres store lyst til at frembringe løgn og falskhed", og udtaler ønsket
om at biskoppen vil „se disse oprørere bragte til hørsom lydighed".
I 1783 søgte og fik han „paa grund af sygdom" tilladelse at
reise til Kjøbenhavn, hvorfra han aldrig vendte tilbage. Han døde i
Kjøbenhavn 1786.
Klokkeren synes imidlertid ikke at kunne komme over
fortrædelighederne med sognepresten. Den 21. februar 1784 sender han sin
afskedsansøgning, der er saalydende:
„Da jeg formedelst de mangfoldige fortrædeligheder som i disse
9 aar jeg har betjent klokker-embedet til Hosanger, nu tilsidst gjort
mig og min kiere kone saa kied at ald taalmodighed er foregaaet os;
Saasom jeg i bemeldte ni aar, har med ald muelig flid forrettet min
tieneste, men dog har maattet taale: at intet aar har været istand til
at nyde min formands rettigheder, ei heller tienesterne i den orden
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
