Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Jynge: Russiske lyrikere. Fra Dershawin til Maikow - IV. Senere diktere - Mot strømmen (Efter Tolstoj)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Mot strømmen1).
(Efter Tolstoj)’
Kammerater, I hører, de roper de mange:
„stræk vaaben! I kunstnere, offrer det hele!
hvad bryr nu vel tiden sig længer om sange?
hvormange vel er I, forblindede sjæle?
Stræk vaaben! — den lek blir jer en av de dyre,
for folk har ei lyst til at længte og lide
om ogsaa i drømme, — og hvor kan I styre
mot strømmen den stride?"
Kammerater, staa fast! for det evige ene
begeistrer os endnu, og stjernerne spreder
som før over jorden sit lyshav det rene,
og endnu ved fuglenes sang vi os glæder.
Det sande blir sandt, — lat saa mørket det dæmpe,
en stjerne vil opgaa og skinne saa vide, —
i skjønhetens evige navn vil vi kjæmpe
mot strømmen den stride!
Se! dengang da Jesus paa Grolgatha døde,
og da hans apostle saa høit og frimodig
hans lære forkynnte, hvor alt før laa øde,
da talte de lærde og spottet dem blodig:
„Den nar blev korsfæstet, — hans gale idéer,
det er bare daarer, som for dem vil lide,
og hvor kan de kjæmpe, en flok gallilæer
mot strømmen den stride?"
Kammerater! de trussler skal aldrig os skræmme,
stræv videre kun! — fra de oprørte bølger
snart er vi ved bredden den vinkende fremme,
og livet ei længer det evige dølger.
Ja tro imot kaldet vi altid vil være,
vi troende skarer, hvad end vi maa lide,
se! da faar vi kraft til en strømning at bære
mot strømmen den stride.
Efter von Pawloff. (Forkortet).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
